De to stiftere af den nye erhvervsmæglervirksomhed Tristad, Emil Møller Hauser (til venstre) og Martin Becker Overgaard (til højre), sammen med Malene Møller, der også er skiftet fra Nordicals Trekantområdet. Tristad blev etableret den 1. april. Foto: Tristad

Profiler fra Nordicals stifter nyt erhvervsmæglerfirma

De seneste år har Martin Becker Overgaard og Emil Møller Hauser markeret sig som erhvervsmæglere i Nordicals Trekantområdet.

Nu har de to stiftet deres egen erhvervsmæglervirksomhed – navnet er Tristad, oplyser 39-årige Martin Becker Overgaard og 30-årige Emil Møller Hauser, der er ligelige ejere af den nye mæglervirksomhed.

Tristad har kontor i Dandy Business Park i Vejle Nord, og herfra vil Emil Møller Hauser, Martin Becker Overgaard og Malene Møller, der også er skiftet fra Nordicals Trekantområdet, fokusere på erhvervsejendomsmarkedet med henblik på salg af investeringsejendomme, udlejning af erhvervslejemål og salg af porteføljer.

– Vi tror på, at relationer er nøglen til at skabe en succes. Hos Tristad har vi både netværket, relationerne og kompetencerne til at løse de forskellige opgaver, som vores samarbejdspartnere sætter os på.

– Vi er et team, der altid har arbejdet utrolig tæt sammen, og som møder ind hver morgen med den samme dagsorden og ambitioner. Derfor har vi taget dette naturlige skridt, og vi tror på, at vi fortsat kan sætte en dagsorden i branchen, fortæller Emil Møller Hauser.

Fokus på lager- og logistikejendomme
Martin Becker Overgaard fremhæver, at ’erhvervsejendomsmarkedet kræver netværk og tillid for at skabe resultater’.

– Den måde, vi hos Tristad gør tingene på, vil blive en medvirkende faktor i både resultater, udvikling af ejendomme, porteføljer og i det store netværk, som Emil Møller Hauser, Malene Møller og jeg hele tiden udbygger, siger han.

Tristad har et ben i forretningen, som udelukkende beskæftiger sig med lager- og logistikejendomme henvendt til institutionelle investorer og kapitalfonde.

Læs alle nyheder om erhvervsmæglere her

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder