tirsdag 15. marts 2022 11:10
Mipim dag 1: Socialt initiativ bliver omdrejningspunkt for Mipim
– Det er min faste overbevisning, at middelklassen er under pres. Det er ikke sundt for et samfund. Det bør vi i ejendomsbranchen, hvor vi hurtigt kan se blandt vores lejere, hvor der er sociale problemer, gøre noget for at stoppe.
Sådan falder ordene fra partner og advokat i Lundgrens Tobias Vieth på førstedagen på Mipim. Han er naturligvis på Mipim som repræsentant for Lundgrens, men også som eksponent for Real Care, som er et nyt initiativ i ejendomsbranchen taget af Line Skovfred i samarbejde med Thylander, Jeudan, Deas og Lundgrens.
Læs mere i Store ejendomsnavne bag velgørende forening til udsatte børn og unge
– Vi skal have flere fra ejendomsbranchen med, siger Tobias Vieth.
Tirsdag åbner den danske stand på Mipim og mandag aften var der Meet n’ Greet for alle partnere og naturligvis de folk fra Byggesocietetet, der har fået standen op at stå.
Mange af deltagerne var fløjet med Estate Medias fly og landede i Cannes mandag aften, inden mange skulle til en af de middage, der mandag åbnede messen i Cannes.
Du kan høre meget mere om optakten til Mipim i Mipim Morgen – tirsdag.
Læs alle Mipim-artikler her