20.000 er nu på vej til Cannes – lyt til Mipim Morgen hver dag

Tirsdag er Europas store ejendomsmesse Mipim tilbage i på landkortet. Helt op til for to måneder siden var det meget uvist, om messen ville få sin sædvanlige gennemslagskraft som samlingspunkt for ejendomsfolk fra hele verden.

Men her dagen før åbningen er situationen en helt anden. Godt 20.000 ejendomsfolk fra hele verden er tilmeldt messen, og det er kun 20 procent færre end normalt. De cirka 200 ejendomsaktører fra Danmark er eksploderet til næsten 700, så der er ingen tvivl om, at det for mange danskere vil blive et Mipim, som man kender det.

Til sammenligning deltager cirka 60 nordmænd, mens svenskerne, der plejer at være det danske deltagerantal overlegent, har tilmeldt godt 300 deltagere.

Estate Media dækker Mipim hele ugen, og som noget nyt sørger vi for, at du hver dag bliver klædt på med interviews og nyheder fra messen med en kort briefing, som du kan høre her. Første afsnit af podcasten Mipim Morgen er udgivet og handler om nogle af de forventninger, der er til Cannes-messen hos dem, der i høj grad er med til at samle den danske delegation på messen.

I den første udgave taler vi om, hvad der skal ske på den danske stand i ugen, og om der igen kommer 700 til Nordic Lounge. Podcasten vender også de vigtigste begivenheder og danske stjernestunder.

Hør den her:

Læs alle Mipim-artikler her





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder