Nana Ejlers starter 1. december i NCC som markeds- og projektdirektør. Foto: NCC

NCC henter ny markeds- og projektdirektør i Rambøll

Nana Ejlers starter 1. december i NCC som markeds- og projektdirektør med fokus på store, komplekse projekter, der går på tværs af alle fire forretningsområder: Building, Infrastructure, Industry og Property Development.

Det oplyser NCC.

Den svenskejede entreprenør- og udviklingskoncern oplyser til Estate Media, at der er tale om en nyoprettet stilling.

Nana Ejlers’ ansvarsområde bliver i samarbejde med NCC’ øvrige markeds-, kunde- og salgsorganisationer at udvide NCC’ samlede markedstryk. Det skal ske ved at samle kompetencer på tværs af organisationen i forbindelse med de fremtidige kombinerede bygge- og anlægsprojekter.

På nordisk plan kommer Nana Ejlers til at arbejde med at koordinere og samle NCC’ egne erfaringer fra hele Norden i bestræbelserne på at gøre NCC i Danmark forberedt til fremtidens marked.

Tidligere ansættelser
– Nana Ejlers har opnået en stor viden om bygge- og anlægsprojekter, først som arkitekt hos Henning Larsen Architects og Schmidt Hammer Lassen Architects, så ni år som leder i bygherreorganisationerne i Københavns Kommune og Bygningsstyrelsen, heraf de fem som kontorchef, oplyser NCC.

Nana Ejlers kommer til NCC og stillingen som markeds- og projektdirektør fra en stilling som Head of Department, Large Projects i den danske rådgivende ingeniør- og arkitektkoncern Rambøll.

Hér har hun opbygget Project Management Center of Excellence med fokus på kundeforståelse, performance, agilitet og diversitet.

Nana Ejlers er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har gennemført flere lederuddannelser. For tiden er hun i gang med en Master of Business Development.

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder