Så kom det nye boligudspil endelig. Den første reaktion i ejendomsbranchen kunne meget vel være lettelse. Der har været snakket meget om, hvorvidt der kunne skabes flertal for at ændre muligheden for at stille krav til andelen af almene boliger i nye private projekter fra 25 til 33 procent. Det skete ikke.

Til gengæld er det et meget interessant udspil, der ligger nu, som i langt højere grad viser en retning for et samfund, vi gerne vil have i Danmark end det rent faktisk løser udfordringerne.

Først og fremmest så er udspillet ganske begrænset. Der er tale om at afsætte 10 milliarder kr. frem mod 2035. På Estate Media har vi tit ”Breaking News”, når der sker meget store handler over 1 milliard kr., og i år er det sket flere gange end nogensinde før. Derfor siger det sig selv, at når man poster 10 milliarder kr. ind i markedet over 13 år, så får det ganske lille betydning. Men den symbolske betydning er til gengæld stor. Boligpakken viser en retning, som det ganske vist er overvejende røde partier, der står bag, men der er ikke ret meget i det, som man med almindelig sund fornuft, når man kigger sig om i det velfærdssamfund, som Danmark er, kan sige ikke er en god ide. Hvad enten man er rød eller blå.

Først til finansieringen. Der er sådan set tale om, at det er de almene beboere, der selv finansierer en udbygning af den almene sektor. De 10 milliarder kr. skal lægges i en fond, Fonden for blandede byer, og pengene kommer fra en anden fond; nemlig Nybyggerifonden, som almene beboere betaler ind til.

Pengene skal gå til en række ting, der beløbet taget i betragtning nok må siges mest at have symbolsk effekt, men som dog kan flytte noget enkelte steder. Det drejer sig for eksempel om at hjælpe almene selskaber, der kan se en fordel i at konvertere en erhvervsejendom, et gammelt hotel eller en privat udlejningsejendom til almene boliger, men som ikke kan gøre det indenfor rammebeløbet.

En del af pakken, 1,8 milliarder kr., går også til en ny grundkøbslånsordning, som skal understøtte almene boligorganisationers køb af byggegrunde i områder med grundpriser, som ligger over de almene boligorganisationers betalingsevne.

Målet med det hele er at modvirke tendensen mod opdeling i byerne. Lad os tage et eksempel. Et godt gammeldags kollegieværelse i København koster 2.500-4.000 kr. Det stemmer fint med SU-satserne hjulpet af lidt erhvervsarbejde. Men mange af de nye studieboliger, der bliver bygget koster 6.000-8.000 kr. Så bliver det svært at klare sig uden forældrenes hjælp, og så bryder vi med et af de fineste principper i Danmark. Nemlig, at det netop er muligt at klare sig selv, hvis man vil tage en videregående uddannelse. Det modsatte gør sig gældende i lande som Tyskland og Frankrig, og det er med til at understøtte et elitært samfund. Det er slet ikke det samme som, at udbuddet ikke skal være der. Der er bygget rigtig fine studieboliger, der kan noget andet end de traditionelle kollegier de seneste år, men de skal bare ikke være det eneste tilbud.

Puljerne udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger og efter objektive kriterier.

I en årrække især under finanskrisen kom nogle af de mest innovative bæredygtige løsninger fra den almene sektor. Det kommer boligudspillet også til at understøtte for der afsættes nemlig 100 millioner kr. i 2022-2026 i Fonden for blandede byer, som skal understøtte udviklingen med at finde mere bæredygtige løsninger i det almene byggeri. Et forsøgsprojekt, der undersøger genanvendelse af materialer i en større renovering af almene boliger, vil kunne støttes af puljen.

En anden ting, som faktisk kan komme til at betyde noget, er at gå efter det efterslæb, som allerede er opstået især i København. Som sagt er der i dag en mulighed for at kræve af private bygherrer, at de skal opføre 25 procent almene boliger i et nyt projekt. Men for en dels vedkommende bliver det ikke gjort. Så i stedet for at give mulighed for at kræve endnu mere er det altså blevet sådan, at udspillet i stedet fastholder kravet, men vil gøre noget ved gennemførelsen. Derfor vil parterne styrke eksekveringen af de almene boliger i København og nedsætte en taskforce, som skal arbejde for hurtigere eksekvering.

Alt i alt er der tale om en aftale, der på mange måder sender et signal, men som er spiselig og til at leve med for ejendomsbranchen. Derfor er den en gylden mulighed for branchen for selv at gribe dagsordenen og komme med egne løsninger.

Herfra skal lyde en kraftig opfordring til, at branchen nu nedsætter en taskforce på tværs af projektudviklere, investorer og måske også almene organisationer og selv griber udviklingen.

Det kan ikke være rigtigt, at man bare venter på, at skruen bliver strammet yderligere. Forleden viste en ny undersøgelse, at danskerne blandt andet er så lykkelige, fordi vi er blandt verdens rigeste lande og har en gedigen samrnenhængskraft. Den skal vi bevare, og vi kan lige så godt selv gribe udviklingen i ejendomsbranchen og sikre, at vi som branche kommer med udspil, der betyder, at skiftende regeringer ikke skal ind og regulere, fordi branchen ikke selv har reageret og budt ind.

Læs hele aftaleteksten her

Og læs artiklen Ejendomsbranchen slap for de 33 procent

Læs alle udgaver af Redaktørens blog her