København. Foto: Martin Heiberg

Planklagenævnet stadfæster Københavns Kommuneplan 2019

Fiskerhavnens Venner, Danmarks Naturfredningsforening og sammenslutningen af Fredningsalliancen klagede i marts 2020 over godkendelsen af Kommuneplan 2019, der danner retningen for 12 års byudvikling i København.

Men nu har Planklagenævnet afvist alle klagepunkter i sagen og dermed stadfæstet Kommuneplan 2019, oplyser Københavns Kommune.

Klagesagen drejer sig især om Nordhavnen og områderne Stejlepladsen og Selinevej Nord, som ligger ud til den sydlige del af Københavns Havn.

Stejlepladsen blev med kommuneplanen ændret til boligområde, Selinevej Nord blev ændret fra offentlige formål til et erhvervsområde, og Nordhavn blev udlagt til bolig og serviceerhverv, grønne områder og tekniske anlæg, herunder metro.
Efter klagernes opfattelse burde hele eller dele af kommuneplanen tilsidesættes som ugyldig. De stillede blandt andet spørgsmål til vurderingen af påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV- arter, myndighedsinhabilitet, og om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag.

På baggrund af Planklagenævnets afvisning af alle klagepunkter er Københavns Kommuneplan dermed fortsat gældende.

Københavns Kommuneplan 2019 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 27. februar 2020 og gælder til og med år 2031.

 

Fakta: Københavns Kommuneplan

– Københavns Kommuneplan 2019 sætter rammerne for Københavns udvikling i en 12-årig periode, det vil sige til og med 2031

– Borgerrepræsentationen godkender en ny kommuneplan hvert fjerde år for de kommende 12 år

– Derudover kan Borgerrepræsentationen løbende godkende ændringer til kommuneplanen i form af kommuneplantillæg





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder