tirsdag 12. oktober 2021 08:30
Colliers henter ’vigtig brik’ i udvidelse af investeringsteam
Niels Fuglsang er ny seniorerhvervsmægler i Colliers.
Ansættelsen sker som oprustning af Colliers’ fokus på investeringsmarkedet i København.
37-årige Niels Fuglsang kommer fra en stilling som advokat og Director i revisions- og rådgivningsvirksomheden EY.
Til daglig bliver han dermed en del af Colliers’ voksende investeringsteam, som ledes af partner og Director Peter Lassen.
– Niels Fuglsang er en vigtig brik i vores ekspansion af investeringsteamet i Colliers i København. I kraft af sit store netværk i ejendomsbranchen og faglige baggrund skal han være med til at cementere vores position som markedsleder inden for salg af investeringsejendomme i København, som er et marked, vi ser store muligheder for at udvikle og vinde os yderligere ind på, siger Peter Lassen.
Læs også Colliers udvider partnerkredsen til 11
Niels Fuglsang er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 2010 og har arbejdet som advokat siden – senest som Director i EY Law Real Estate. Han har gennem de seneste år udelukkende beskæftiget sig med juridisk rådgivning i forbindelse med fast ejendom, herunder særligt ejendomstransaktioner og projektudvikling.
Niels Fuglsang tiltrådte 1. oktober som Senior Commercial Real Esate Advisor i Colliers.
Læs om Colliers’ 2020-resultater og forventninger til 2021 i:
Colliers tilfreds trods halveret overskud
Læs også Colliers vil fordoble omsætning i 2025
Læs alle nyheder om erhvervsmæglere her
Læs alle navnenyheder her