Hillerød får Danmarks største havecenter

Hillerød har længe haft et alsidigt detailudbud, og nu bliver det endnu større.

NRE Denmark er netop gået i gang med en 4.800 kvm stor udvidelse af det eksisterende Plantorama havecenter i Hillerød. Den nye tilbygning er en såkaldt rovero, hvoraf 1.250 kvm bliver et højlager og 3.450 kvm bliver en overdækket haveplanteafdeling, hvor taget kan åbnes og lukkes efter behov. I forbindelse med udvidelsen øges det samlede parkeringsantal til 500 p-pladser.

– Vi vil gerne give vores kunder en oplevelse hver gang, at de besøger Plantorama. Den nye tilbygning gør det muligt at introducere et større sortiment i vores butik i Hillerød med plads til endnu flere gode kundeoplevelser. Vi har valgt at arbejde videre med NRE som vores samarbejdspartner, fordi vi føler os trygge ved at overlade styringen af byggeriet til dem, siger Tue Akstrup Jensen, projektchef hos Plantorama.

I forbindelse med udvidelsen er der prioriteret flere miljø- og energibesparende tiltag som solcellepaneler og regnvandsopsamlingsanlæg på tilbygningens tage.

– Det er en stor fornøjelse at få lov til at stå for en så markant udvidelse af et allerede velfungerende center, som samtidig bliver landets største, når tilbygningen står færdig, siger adm. direktør Jacob Eiskjær Olesen, NRE Denmark.

Med udvidelsen bliver Plantorama i Hillerød landets hidtil største havecenter på i alt 14.800 kvm. Den nye tilbygning opføres i totalentreprise af NRE Denmark, og forventes at stå færdig i foråret 2022.

Der er åbent i Plantorama, mens byggeriet er i gang.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder