P-huset i Ørestad skal både forsyne området med 600 parkeringspladser og ’bidrage positivt til de nære omgivelser’ med en udadvendt funktion på 595 kvm i stueetagen samt en taghave og restaurant på parkeringshusets tag. Illustration: Nordland Arkitekter

Vindende arkitektfirma tegner facader af ålegræs på nyt p-hus med restaurant

Det relativt nyetablerede, københavnske arkitektselskab Nordland Arkitekter har vundet By & Havns åbne arkitektkonkurrence om et nyt parkeringshus med 600 pladser i Ørestad.

– Projektet skaber et nyt lokalt omdrejningspunkt for mobilitet, genbrug og bynatur svøbt i ålegræs som det primære facademateriale. Udformningen af det nye parkeringshus kombinerer arkitek­toniske motiver fra området og binder bro mellem områdets historie, nutid og fremtid, lyder det fra Nordland Arkitekter, som blev stiftet i 2018 og drives af arkitekterne Henrik Drejer Andersen og Simon Hou-Vangsaae Reseke.

Nordland Arkitekter har vundet foran 14 andre forslag, der alle levede op til arkitektkonkurrensens krav.

Restaurant og taghave på taget
Ifølge et enigt dommerudvalg har Nordland Arkitekter med forslaget ’P-Hus Asger Jorn – Fra Hav til Have’ formået at skabe et visionært udtryk for det nye p-hus, samtidig med at forslaget åbner bygningen op og skaber en indbydende adgang.

P-huset skal både forsyne området med 600 parkeringspladser og ’bidrage positivt til de nære omgivelser’ med en udadvendt funktion på 595 kvm i stueetagen samt en taghave og restaurant på parkeringshusets tag.

Læs alle arkitektnyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder