De tre nye medarbejdere i Newsec Advisory - fra venstre: Beinta Julianna Magnussen, David Stuhr Madsen og Rana Seval Salievski. Foto: Newsec

Newsec Advisory opruster med tre nye ansatte

Newsec Advisory har ansat tre nye medarbejdere for at imødekomme et stigende antal opgaver, oplyser erhvervsmægleren.

Det drejer sig om Beinta Julianna Magnussen, der er tiltrådt som rådgiver i Vurdering. Hun kommer fra en stilling som vurderingskonsulent hos den københavnske erhvervsmægler Stad Erhverv, hvor hun blandt andet har vurderet andelsboligforeninger. Hun er uddannet finansbachelor, ejendomsmægler og er netop ved at afslutte en diplomuddannelse i vurdering og ejendomsinvestering. Hos Newsec Advisory skal Beinta Julianna Magnussen arbejde med valuarvurderinger af andelsboligforeninger og vurderinger af erhvervsejendomme.

Med henblik på at styrke afdelingen for Salg og Udlejning har Newsec Advisory ansat David Stuhr Madsen som rådgiver. Han er ved at færdiggøre sin kandidat i samfundsvidenskabelig jura ved Københavns Universitet, og derudover har han en finansbachelor. Siden 2016 har David Stuhr Madsen arbejdet som studieanalytiker hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, dog har han senest siddet i afdelingen Salgssupport og Research, hvor han blandt andet supporterede de forskellige erhvervsafdelinger med analyser og præsentationer af deres sager. Hos Newsec Advisory skal David Stuhr Madsen arbejde med udlejningssager.

Rana Seval Salievski er ansat som rådgiver i Corporate Real Estate. Hun er uddannet revisor (cand.merc.aud.) og kommer senest fra en stilling i revisortilsynet i Erhvervsstyrelsen. Hos Newsec Advisory skal Rana Seval Salievski blandt andet beskæftige sig med strategisk ejendomsrådgivning, lejerrådgivning og kontraktforhandlinger. Newsec Advisory ønsker med ansættelsen af Rana Seval Salievski at styrke sin position inden for for Corporate Real Estate i Danmark.

Både Rana Seval Salievski, David Stuhr Madsen og Beinta Julianna Magnussen er ansat per 2. august.

Opruster efter nyt underskud
– Vores seneste ansættelser er et led i en strategisk konsolidering af virksomheden, som skal sikre, at vi fortsat kan følge med efterspørgslen samtidig med, at vi bibeholder vores høje niveau af rådgivning indenfor investerings- og erhvervsejendomsområdet, siger adm. direktør og partner Morten Jensen, Newsec Advisory i Danmark.

Newsec Advisory A/S landede i 2020 et negativt resultat før skat på 1,3 million kr. mod et underskud på 0,9 million kr. i 2019.

Læs mere om selskabets 2020-resultater og forventninger til 2021 i:

Corona koster Newsec Advisory nyt underskud – men ledelsen er tilfreds

Læs også Kun to erhvervsmæglere med fremgang i 2020

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder