Resights er anført af CEO, medejer og medstifter Lars Horsbøl (til venstre) samt CTO, medejer og medstifter Mikkel Duif. Foto: Resights

Resights vokser fra 1 til 16 ansatte på ét år

Der er fuld fart over feltet hos den danske techstartup og ejendomsdataplatform Resights, som blot ét år efter etableringen er vokset til 16 fuldtidsansatte.

SaaS-virksomheden Resights blev i sommeren 2020 etableret af CEO og medejer Lars Horsbøl samt CTO og medejer Mikkel Duif. SaaS er en forkortelse for ’Software as a Service’, mens Resights-navnet er en sammentrækning af ’Real Estate Insights’.

– Det seneste år har stået på hårdt arbejde fra morgen til aften, og det har vi heldigvis set resultatet af. Vi har store ambitioner, men havde alligevel ikke drømt om at stå, hvor vi står allerede ét år efter lanceringen. Med det sagt er vi dog langt fra mættet og har fortsat en masse idéer og visioner til, hvordan vi kan udvikle virksomheden og skabe et endnu bedre produkt for vores kunder, siger Lars Horsbøl.

Resights med årsdag netop i dag, fredag, har over 3.500 brugere, oplyser selskabet.

Lars Horsbøl og Mikkel Duif er henholdsvis 26 og 25 år.

En af de første investorer i Resights var serieiværksætter Michael Mortensen, der står bag og er involveret i en lang række selskaber, men som mest er kendt for at være medstifter og indtil for nylig medejer af udviklings- og entreprenørselskabet Casa.

Blandt Resights’ kunder er Colliers, Bruun & Hjejle, MT Højgaard, Koncenton, ATP Ejendomme og Nordea.

Læs mere om Resights i Ny aktør vil levere data til ejendomsbranchen

Læs også Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder