Fra sommeren 2022 får AIP Management domicil i Købmagergade 42 i indre København. Illustration: Presse

Capman finder ny lejer til Købmagergade-ejendom

Fra sommeren 2022 får AIP Management domicil i Købmagergade 42 i indre København. Det sker, når en omfattende renovering indvendigt og udvendigt er fuldendt.

Det oplyser det københavnske erhvervsmæglerfirma Lintrup & Norgart, som har formidlet udlejningen.

Bag projektet står den finske kapitalforvalter og ejendomsudvikler Capman, der sammen med Ulrik Larsen fra udviklingsfirmaet Revco har udviklet og forestår renoveringen af de i alt 2.440 kvm i ejendommen tegnet i 1895 af arkitekt Emil Blichfeldt.

Ulrik Larsen forklarer, at visionerne for ejendommen blandt andet var at skabe et hus, der skiller sig ud fra mængden, og som kan være identitetsskabende for en virksomhed at bo i.

– For at tiltrække og fastholde fremtidens talentfulde medarbejdere er den moderne virksomhed nødt til at have noget ekstra at byde på, herunder de rammer, som medarbejderne skal færdes i hver dag. Placeringen er jo indiskutabelt et af de mest eftertragtede steder at placere sin virksomhed i København, og man har det summende liv og byens puls lige uden for døren, siger Ulrik Larsen.

Bliver i København K
For lejeren, AIP Management, var et af de vigtigste parametre for valg af nyt domicil en central beliggenhed, men også muligheden for fleksible kvm med god plads til at vokse.

– Det er en del af AIP’s DNA at bo centralt i det gamle København. Vi har siden 2014 haft kontor i Rosenborggade ved Nørreport, der dog ikke længere kan huse os efter flere års solid vækst, siger General Counsel Jannick P. Brøndum, AIP Management.

På hjørnet af Købmagergade og Klareboderne lå indtil 1971 varehuset Messen.

Capman, Revco og Lintrup & Norgart har gennem årene samarbejdet om flere andre projekter, blandt de seneste og aktuelle er det historiske røde pakhus ’Warehouse 1883’ i Carlsberg Byen, hvor der også her arbejdes på at udvikle og finde en lejer.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder