Director, International Client Desk Christopher Elgaard Jensen, Colliers. Foto: Colliers

Colliers opruster inden for Capital Markets – henter chef i Deas

For at styrke sin position som den førende formidler og rådgiver inden for store investeringstransaktioner i det danske ejendomsmarked har Colliers ansat Christopher Elgaard Jensen i en nyoprettet stilling som Director, International Client Desk.

33-årige Christopher Elgaard Jensen får som primær opgave at styrke og pleje Colliers’ relationer til de store, internationale investorer, som allerede er aktive eller er interesseret i at investere i det danske ejendomsmarked. Han kommer fra en stilling som Head of Investment Management i Deas Asset Management.

Christopher Elgaard Jensen har tidligere erfaring fra netop Colliers og det tidligere Sadolin & Albæk som manager. Han er uddannet cand.merc. i Applied Economics & Finance.

Refererer til Peter Winther
Christopher Elgaard Jensen kommer til at referere til Peter Winther, der er Executive Director og leder af Colliers’ aktiviteter inden for Capital Markets.

– Der er i dag langt over 100 internationale investorer, som hver især har allokeret milliardbeløb til investering i Danmark. Disse investorer efterspørger bistand til investeringer, til vurdering og rådgivning – og i fremtiden også til udlejning og salg. Vi er fra vores fem kontorer i Danmark med eksperter inden for alle discipliner gearet til at yde disse investorer den bedst mulige service, siger Peter Winther.

Udover sine primære opgaver med internationale kunder skal Christopher Elgaard Jensen servicere udvalgte nationale kunder og bidrage til produktudvikling inden for blandt andet investeringsstrategi og kompleks rådgivning.

Christopher Elgaard Jensen tiltrådte i Colliers den 17. maj.

Peter Winther stoppede for nylig som adm. direktør i Colliers for at blive Executive Director og leder af Colliers’ aktiviteter inden for Capital Markets. Topposten er nu overtaget af Carsten Gørtz Petersen, der tiltrådte den 1. maj.

Peter Winther og Carsten Gørtz Petersen er begge forsat partnere i Colliers.

Læs mere i Colliers udpeger ny CEO efter Peter Winther

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder