Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Rune Johansen

DI på vej mod endnu en sammenlægning: – Får stor stemme i byggebranchen

Bestyrelserne for branchefællesskaberne DI Dansk Byggeri og DI Byg har besluttet at indstille til deres generalforsamlinger, at de med virkning fra den 1. september sammenlægges til et nyt branchefælleskab DI Byggeri.

Det nye branchefællesskab skal danne ramme for knap 6.300 medlemsvirksomheder i DI, oplyser Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation.

– Med dette branchefællesskab får vi samlet kræfterne i et nyt og stærkt branchefællesskab, der vil få en stor stemme i den danske byggebranche. Vi har gjort os en masse erfaringer siden sammenlægningen i september sidste år, som vi med et nyt branchefællesskab kan få i spil i endnu højere grad, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, og fortsætter:

– Byggebranchen er meget vigtig for både dansk økonomi, for arbejdspladser og for udviklingen af Danmark. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan samle et ualmindeligt stærkt netværk af virksomheder, der tilsammen udgør et solidt fundament under byggeriets værdikæde, og som nu kan tale med en samlet og endnu større stemme.

Formænd: Derfor en god idé
Formand i DI Dansk Byggeri, Claus Bering, støtter oprettelsen af et stort branchefællesskab.

– Med DI Byggeri kan vi skabe et branchefællesskab, der repræsenterer en forenkling og samling af de mange gode kræfter, som findes i DI. Det vil komme til stor gavn for medlemmerne, at vi i fællesskab kan sætte endnu større aftryk på de store bæredygtigheds- og digitaliseringsdagsordner, der er meget vigtige for bygge- og anlægsbranchen, siger Claus Bering.

Også formand i DI Byg, Ole Sander, ser styrkede muligheder i det nye branchefællesskab.

Sammenlægningen sker med virkning fra den 1. september 2021, forudsat at det stemmes igennem på de to generalforsamlinger i august.

Læs også Dansk Byggeri og DI går sammen: Fantastisk nyhed i en historisk svær krise

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder