Byggeselskab Mogens de Lindes projekt med 95 boliger på Jens Baggesens Vej i Katrinebjerg-området i Aarhus. Illustration: Aart Architects

Mogens de Linde bygger 95 boliger i Aarhus

Byggeselskab Mogens de Linde bygger 95 boliger i Katrinebjerg-området i Aarhus, oplyser selskabet.

Mejerihøjen kommer til at ligge midt mellem Forskerparken, Universitetsparken og IT-byen. Byggeriet opføres på Jens Baggesens Vej på den grund, hvor Centralmejeriet før holdt til. I den gamle mejerihal ligger nu et fitnesscenter, og de gamle administrationsbygninger er omdannet til kontorer.

– For 10 år siden var her mere industri og erhverv, men nu skyder der boliger op, og det vil der fortsat gøre, siger projektleder Henrik Salsgaard, Byggeselskab Mogens de Linde.

– Det er blevet et meget blandet kvarter, hvor der er liv hele dagen. Mejerihøjen kommer til at passe godt ind i den udvikling. Der kommer et erhvervslejemål indrettet til café, og man vil kunne sidde ude i grønne omgivelser, oplyse han.

Mejerihøjen består af to karréer, som hver indeholder fire sammenhængende huse.

Første karré, som består af 38 lejligheder, forventes indflytningsklar i begyndelsen af 2022. Anden karré består af 57 lejligheder og vil efter planen være indflytningsklar i slutningen af 2022.

Aart Architects er arkitekt på projektet, mens Moe er rådgivende ingeniør.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder