Sofiendal Enge Syd. Foto: Aalborg Kommune

Aalborg kommune kan ikke følge med byggesagerne

De seneste par år har udbuddet af boliger i Aalborg nærmet sig efterspørgslen mere end i mange andre af landets byer. Det har betydet, at investorerne har været skeptiske i forhold til nye byggerier. Men målt på antallet af byggetilladelser ser den tendens ud til at være vendt i hvert fald, når det gælder mindre byggerier. Aalborg Kommunes afdeling for byggeri har siden årsskiftet modtaget ekstraordinært mange ansøgninger om byggetilladelse. Faktisk så mange, at kommunen ikke kan følge med, og flere vil opleve forlænget ventetid på en byggeansøgning.

Aalborg. Foto: Estate Media.

I 2019 modtog Aalborg Kommune 5.047 byggesager, mens forvaltningen oplevede et øget aktivitetsniveauet i 2020, hvor afdelingen for Byggeri behandlede 5.188 byggesager. Men siden årsskiftet er antallet steget endnu mere. I midten af april i år er status, at Aalborg Kommune har modtaget godt 1800 ansøgninger, og fortsætter tempoet resten af året, kommer der tæt på 5.900 ansøgninger i 2021. Det får Aalborg Kommune til så at sige disclaime på forhånd, at de nok ikke kommer til at kunne følge med.

– I Aalborg Kommune har vi siden årsskiftet modtaget ekstraordinært mange ansøgninger om byggetilladelse. Det ser vi som et godt tegn i denne corona-tid, og som et udtryk for den positive udvikling, der er i gang i Aalborg Kommune. Men det giver også udfordringer for de afdelinger, der skal myndighedsgodkende og give byggetilladelser til de mange fine og spændende projekter. Og konsekvensen er derfor, at der lige nu kan opleves forlænget ventetid på byggetilladelserne, og at det kan være sværere at få kontakt til os på telefon og mail, siger afdelingsleder i Byggeri Torben Kjeldgaard Larsen forklarer:

Den forlængede sagsbehandlingstid opleves særligt på en-familiehuse og sommerhuse, og i forhold til sagsbehandlingen af garager, carporte, drivhuse og lignende.

– Vi arbejder hårdt på at følge med efterspørgslen. Som sagt er tendensen ikke ny, og vi har de seneste år udvidet kapaciteten med flere sagsbehandlere. Men lige nu kan vi konstatere, at det høje aktivitetsniveau – hvis tendensen fortsætter på samme niveau i 2021 – svarer til yderligere fem byggesagsbehandleres arbejde, siger Torben Kjeldgaard Larsen.

Blandt de kommende projekter i Aalborg, som dog endnu ikke er nået til byggetilladelsesfasen er Sofiendal Enge Syd. Her har ejendomsselskabet Casa Nord med base i København købt to byggefelter i af Aalborg Kommune. Casa Nord fokuserer særligt på udviklingsområder i byer af en vis volumen og har købt grundstykket i Sofiendal Enge Syd med et samlet grundareal på knap 29.000 kvadratmeter og en godkendt lokalplan på opførelse af i alt 130 boliger.

Udvalgte arkitektfirmaer er allerede inviteret til at udarbejde ideforslag til området i et parallelopdrag, og byggeriet forventes igangsat i foråret 2022.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder