Maj Britt Rosenmeyer Olsen. Foto: Presse

Ny direktør for Holstebro Udvikling

Holstebro Udvikling P/S, der er ejet af Holstebro Kommune og Færchfonden i et fælles partnerskab, har ansat Maj Britt Rosenmeyer Olsen som direktør. Hun afløser selskabets første direktør Jesper Larsen, der opsagde sin stilling, som han forlod ved årsskiftet.

– Fundamentet og den første del af rejsen er på plads i den spændende byudvikling af Holstebro by efter Jesper Larsens solide indsats over de sidste godt to år. Med Maj Britt Rosenmeyer Olsen får vi en direktør med erfaring inden for udvikling, ledelse og bæredygtighed til at bringe byudviklingsprocessen videre, siger Annemette Færch, der er formand for bestyrelsen i Holstebro Udvikling.

Maj Britt Rosenmeyer Olsen kommer fra en stilling som Associate Director for European Water Association i Bonn og har tidligere været vicerektor og udviklingschef for flere erhvervs- og gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Danmark.

– Med Maj Britt Rosenmeyer Olsen har vi fundet en direktør, som har stor erfaring med at skabe udvikling og bringe mennesker sammen på tværs af forskellige interesser. Hendes blik for udvikling, bæredygtighed og kommunikation bliver spændende at få tilført Holstebro Udvikling, siger Annemette Færch.

Ambition
Den nye direktør er født i Lemvig og opvokset i Holstebro, som hun nu ser frem til at vende tilbage til.

–  Det er min ambition at bygge videre på den inddragende måde, da min erfaring er, at en stærk involverende proces er forudsætningen for et godt, udviklende og blivende resultat. Jeg ser frem til at komme tættere på Byens Plan og alle de mange samarbejdspartnere, der har bidraget til byudviklingsprocessen indtil nu, og jeg glæder mig til at byde endnu flere med ombord, så vi sammen skaber den bedste by at bo og leve i, siger Maj Britt Rosenmeyer Olsen i en meddelelse.

Hun starter som ny direktør for Holstebro Udvikling den 1. februar.

 

Fakta: Holstebro Udvikling

– Holstebro Udvikling P/S er et selvstændigt partnerselskab etableret i fællesskab mellem Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018

– Efter målet om at præsentere Byens Plan i 2020 er opgaven nu at tiltrække investorer til konkrete byudviklingsprojekter

– Når Hospitalsenheden Vest flytter aktiviteterne på sygehuset i Holstebro til Gødstrup i 2021 bliver 70.000 kvm frigivet til byudvikling

– Holstebro Udvikling er sat i verden for at udarbejde en plan for det det store område. Planen er samtidig en udviklingsplan for hele midtbyen i Holstebro

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder