fredag 18. september 2020 11:03
Newsec mister tidligere chef for asset management – skifter til ATP
(Artiklen er opdateret 18. september kl. 12.55 med korrekt titel)
Jesper Kjer, der fra oktober 2016 til december 2019 var Head of Asset Management i Newsec, men senest har haft en stilling som Senior Customer Relations Manager samme sted, skifter til en stilling som asset manager i ATP Ejendomme – Danmark næststørste ejendomsinvestor.
Som asset manager kommer Jesper Kjer til at arbejde strategisk og proaktivt med udviklingen af porteføljen.
– Jeg brænder for ejendomme og kundeoplevelser og har arbejdet mere end 20 år i ejendomsbranchen. Jeg glæder mig til at bidrage med min 360 graders værktøjskasse og videreudvikle de mange spændende ejendomme i ATP Ejendommes portefølje, siger Jesper Kjer.
Jesper Kjer, der er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler fra CBS i 2002, får sin daglige gang hos ATP Ejendomme i Gothersgade i København K, når han tiltræder 1. november.
Jesper Kjer, der sammenlagt har været i Newsec i 14 år, har tidligere arbejdet for først Estate Mæglerne og siden Lokalbolig.