Kommune sælger 22.000 kvm grund til industri

1. september overtager Øland, der er leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter, en erhvervsgrund på 22.000 kvm, som de har købt af Aabenraa Kommune. Virksomheden rykker fra området nord for Kilen ved Aabenraa Havn til nye omgivelser i Kliplev tæt på motorvejen.

Flytningen passer ind i byrådets nye ejerstrategi for havnen, som også involverer området nord for Kilen. Samtidig passer flytningen fint ind i de kommende museumsplaner, vi har i området, siger Thomas Andresen, Aabenraas borgmester.

– At Øland vælger at købe en af erhvervsgrundene i Kliplev fortæller desuden, at vi netop i Kliplev har attraktive erhvervsgrunde, som de største virksomheder kan se sig selv i. Derfor er jeg også glad for, at vi fortsat har flere grunde til salg tæt på det øvrige erhvervsliv i området samt motorvejstilkørslen og det kommende biogasanlæg, siger han.

Øland er ejet af Saint Gobain Distribution Danmark.

– Vi er glade for, at vi fortsat kan bo i Aabenraa Kommune. Vi er ved at vokse ud af rammerne nord for Kilen. Området i Kliplev er ideelt for os, da vi allerede samarbejder tæt med Fairtrans, som vi i fremtiden bliver naboer med. Nu glæder vi os til, at vores nye rammer står færdige, så vi kan flytte ind, siger Facility Director Thomas Willumsen, Saint Gobain Distribution Danmark.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder