Estate Media –

Nyheder – Danmark

Flying Tiger er i gang med at lukke 13 butikker i Danmark.

Coronakrise udløser ny rekord i tomme butikker

I tredje kvartal sætter antallet af udbudte butikslokaler ny rekord, og eksperter frygter, at vi næppe har set toppen endnu

Martin Burlund

onsdag 12. august 2020 8:10

Ved indgangen til tredje kvartal 2020 var udbuddet af butikslokaler rekordhøjt i Danmark. Det fremgår af den kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks-statistik over udbudte erhvervslokaler, udgivet i samarbejde mellem erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomdanmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme.

– Ved indgangen til året satte udbuddet af butikslokaler rekord – især på grund af øget nethandel. Ved indgangen til juli – og dermed 3 en halv måned efter corona-nedlukningen i marts – var udbuddet steget yderligere og lå med 6,8 procent på det højeste niveau, vi har registreret i de 17 år, vi har ført statistikker over erhvervslokaler, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

Senest valgte Flying Tiger of Copenhagen at lukke 13 butikker. Eksperter vurderer sandsynligheden for flere butikslukninger som stor.

– Der er grund til at være nervøs for, om tomgangen kan stige yderligere. Dels er smittespredningen stigende igen og kan udløse nye restriktioner, dels udløber støttepakkerne med lønkompensation snart. Lønpakkerne har givet flere brancher og forretninger kunstigt åndedræt, men ellers er billedet broget. Fx har dagligvarebutikker og byggemarkedet haft ekstra omsætning, mens frisører og spisesteder har været tvangslukket. Geografisk er især hovedstaden ramt af, at der er markant færre turister end normalt, siger Per Nyborg, partner i Institut for Center-Planlægning, som rådgiver fx kommuner og butikskæder.

De har øget omsætningen under coronakrisen
•    Byggemarkeder – hjemsendte danskerne gik i gang med alskens projekter
•    Elektronikbranchen – masser af firmaer skulle have udstyr til videomøder
•    Dagligvarehandel – vandt omsætning fra spisesteder/takeaway
•    Garnbutikker – hjemmesysler som strik og hækling blev populære under nedlukningen

De har tabt omsætning under coronakrisen
•    Tøj-/skobutikker – mistede salg under lukningen, sæsonvarer svære at sælge til fuld pris
•    Spisesteder – lang lukkeperiode kostede flere livet, genåbning betinget af restriktioner
•    Stormagasiner og indkøbscentre i hovedstaden – mangler salg til turister

( Besøgt 337 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

– Balancen mellem lejer og udlejer forskubbes

Ejendom / tirsdag 22. september 2020

Pensionsselskab køber kontorejendom ved Københavns Politigård

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 22. september 2020

Ny juridisk direktør dropper Ejendomdanmark før tiltrædelse – ’en ekstrem svær beslutning’

Virksomheder og mennesker / mandag 21. september 2020

Koncenton henter ny udlejningschef

Investering, Virksomheder og mennesker / tirsdag 22. september 2020

FLSmidth opgiver milliardprojekt på hovedkontoret i Valby

Kontor, København / mandag 21. september 2020

Deas vinder Pensam tilbage efter to år – og lander endnu større opgave

Pluss, Administration, Asset Management, Investering / mandag 21. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder