Afdelingsleder forfremmet til associeret partner

Dennis Storm indtræder som associeret partner hos AI Arkitekter og Ingeniører fra den 1. august. Han er til daglig afdelingsleder for AI’s afdeling i Odense og har en baggrund som bygningskonstruktør.

Den nye associerede partner er en stærk fortaler for den grønne omstilling og initiativtager til flere bæredygtige tiltag i samspil med lokale erhvervsdrivende i sin funktion som projektleder for en lang række tværfaglige samarbejder.

Med udnævnelsen af Dennis Storm til associeret partner består AI’s partnergruppe af fem partnere og en associeret partner.

– Det er med stor glæde, at vi byder Dennis velkommen i partnerkredsen. Dennis har en fantastisk evne til at få alle kompetencer på et team i spil gennem åbenhed, dialog og samarbejde. Han har en skarp profil, hvor nysgerrighed, begejstring og vedholdenhed sætter sine positive spor i projekterne, siger AI’s adm. direktør Jan Bruus Sørensen.

Udvidelsen i partnerkredsen er med til at sikre AI’s grønne vækstplaner og fremtidige profil, hvor vi sammen med bygherrerne, investorerne og entreprenørerne, både skal forme og forbedre fremtiden.

AI landede i denne uge en stor opgave med at udarbejde en masterplan for en ny bydel – Favrholm – med 2.500 boliger i Hillerød.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder