Avnø Kursuscenter ligger på Flyvervej 10 i Lundby mellem Næstved og Vordingborg. Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Køber sjællandsk kursuscenter af Freja

Oasis Projektet har købt Avnø Kursuscenter og de omliggende arealer på 21 ha af statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme. Ejendommen ligger i Lundby mellem Næstved og Vordingborg og er omgivet af fredet natur, kystlinje og overtages den 1. august.

Oasis Projektet består af tre ben. Det ene er en højskole med fokus på at regenerere mennesker, fællesskaber og natur. Den starter uden statsstøtte i løbet af september. Den andet ben består af regenerative virksomheder med fokus på sundhed og velvære, hjemmeproduktioner i lille skala af mad, tøj, hygiejne, økoturisme og forskellige konsulentaktiviteter inden for omstilling, mens det sidste ben består af et mindre bofællesskab i form af en andelsboligforening, hvor mennesker, der aktivt deltager i de andre ben, har førsteprioritet.

Aktivering af de sidste to ben kræver dog en lokalplansændring, oplyser initiativtagere Kristiane Ravn Frost og John Hollman.

Ønsker en mere bæredygtig verden
Bag projektet står en initiativgruppe med folk, der med forskellige baggrunde brænder for at bidrage til en mere bæredygtig verden.

– I århundreder har vi forbedret vores liv ved at behandle symptomer og låne ressourcer fra de kommende generationer. Vi kan ikke længere opretholde en sådan uholdbar livsstil. Vi må lære at leve i harmoni med naturen og regenerere det, der er blevet skadet. Oasis Projektet er ramme for et multikulturelt miljø med deltagere fra flere lande, fortæller Kristiane Ravn Frost.

Oasis Projektet ser selvsagt frem til at overtage stedet om godt en uges tid:

– Vi glæder os til at tage ejendommen i besiddelse og give stedet en kærlig opfriskning. Vi glæder os til at byde alle vores nye naboer i lokalområdet velkommen til at besøge os i vores nye vidunderlige omgivelser.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder