torsdag 14. maj 2020 17:20
MT Højgaard-direktør skifter til advokatfirma
Nu forhenværende juridisk direktør i entreprenørvirksomheden MT Højgaard, Tove Palnum, er per 1. maj blevet associeret partner i det københavnske advokatfirma Viltoft med speciale i entreprise, udbud og proces.
Tove Palnum kommer fra en stilling i MT Højgaard, hvor hun efter knap 15 år sluttede som juridisk direktør med ansvar for jura, forsikring og kontraktråd. Hun er advokat og har en uddannelse i ledelse og strategi fra IMD i 2015-2017. Tove Palnum har arbejdet med entreprise og udbud i 24 år, både som bygherre, i organisation og som entreprenør.
– Hun skal med sin forretningsmæssige og strategiske tilgang være med til at fastholde Viltofts position inden for vores specialer, oplyser partner og advokat Henrik Hauge Andersen, Viltoft.
Advokatfirmaet Viltoft blev etableret i 1974 af blandt andre advokat Henrik Viltof. Firmaet ledes i dag af partnerne Henrik Hauge Andersen, Steen Hellmann, Peter Fauerholdt Thommesen, Morten Ruben Brage og Eva Olesen.