Adm. direktør og partner Peter Winther, Colliers International Danmark. Foto: Wilfred Gachau

Colliers: Sådan trykker coronakrisen priserne på investeringsejendomme

Nedlukningen af samfundet under coronaviruskrisen sender økonomien i recession, hvilket får betydning for markedet for erhvervs- og investeringsejendomme.

Adm. direktør og partner Peter Winther, Colliers International Danmark, vurderer, at priserne på investeringsejendomme i gennemsnit maksimalt vil falde 5 procent i 2020.

– Den recession, som vi aktuelt gennemlever, vil have et helt andet forløb end en sædvanlig recession. Når samfundet genåbner, vil aktiviteten naturligvis stige væsentligt – spørgsmålet er blot, hvor lang tid det varer, før økonomien er tilbage på et før-krise-niveau, skriver Peter Winther i en markedskommentar.

Temporært prisfald – men hvor længe?
Den konjunkturelle svækkelse af ejendomsmarkedet slutter før eller siden.

– Det kan være, at det tager seks måneder, men det kan også tage to år. Vi vil se en betydelig stigning i tomgangen for detailhandelsarealer, hotelsektoren vil også blive ramt, kontorejendommene vil måske falde 5 procent i værdi, bolig- og logistikejendomme antagelig noget mindre. Samtidig vil en uhyre lempelig pengepolitik øge investorefterspørgslen.

– At aktiemarkedet i april steg med 20 procent skyldes næppe, at aktørerne ikke er klar over, at virksomhedernes indtjening vil blive væsentligt påvirket af nedlukningen af samfundet og de efterfølgende konsekvenser for økonomi og forbrug – men snarere, at pengepolitikken understøtter de finansielle markeder betydeligt. Dette vil også have en positiv effekt på investorefterspørgslen, siger Peter Winther

Samlet set forventer Colliers, at priserne på velbeliggende boligudlejnings- og kontorejendomme maksimalt vil falde 5 procent i 2020.

– Prisfaldet vil med stor sandsynlighed kun være temporært, så vi allerede om 12 måneder er tilbage tæt på før-krise-niveau. Logistikejendomme vil snarere stige i pris, og kun ejendomme anvendt til detailhandel (bortset fra dagligvarehandel og eventuelt byggemarkeder) og hotel vil rammes hårdere, siger Peter Winther.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder