Ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA. Foto: Jakob Dall

Endnu et pensionsselskab fremrykker ejendomsprojekter

PKA, der er blandt Danmarks største pensionsselskaber, vælger nu ligesom andre aktører i den danske ejendomsbranche at fremrykke ejendomsprojekter. Det sker for at bidrage til at holde gang i hjulene i bygge- og anlægsbranchen under coronaviruskrisen.

– Som langsigtet ejendomsinvestor har vi mulighed for at bidrage til at holde hånden under økonomien i den her meget svære situation. Derfor kigger vi på alle muligheder i vores ejendomsportefølje for at fremrykke planlagte vedligeholdelsesarbejder, så vi aktivt kan medvirke til at fylde ordrebøgerne hos entreprenører og servicevirksomheder, siger ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA.

Blandt de fremrykkede projekter er drift- og vedligeholdelsesprojekter, moderniseringer af erhvervslejemål og energioptimeringer af ejendommene i PKA’s portefølje. Samtidig fastholder PKA alle planer om nye ejendomsinvesteringer.

– Vi har en fælles forpligtigelse for at holde gang i hjulene i den her ekstraordinære situation. Vi er glade for at nogle af vores kolleger i branchen har truffet tilsvarende beslutninger, samt at regeringen har iværksat en række initiativer, der er med til at stimulere økonomi og beskæftigelse. Det ønsker vi også at bidrage til via vores ejendomsinvesteringer, siger Nikolaj Stampe.

PKA’s danske ejendomsportefølje er på 27 milliarder kr. Pensionsselskabet forvalter en formue på over 300 milliarder kr., som blandt andet investeres i ejendomme, sol og vind.

Også Danmarks største ejendomsinvestor og landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, er ’klar
med en hjælpende hånd til byggebranchen’, hvis konsekvenserne for byggebranchen for alvor vokser på grund af coronaviruskrisen. Det kan du læse mere om her.

I den seneste udgave af Estate Medias nye, daglige serie kaldet Hjemmekontoret fortæller ejendomsdirektør Michael Bruhn, PFA, om aktuelle udfordringer. Lyt med her:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder