Estate Media –

Nyheder – Danmark

Ejendomsdirektør Michael Bruhn, PFA Foto: PFA

Danmarks største ejendomsinvestor overvejer at fremrykke projekter

Og fortsætter uforandret selskabets allerede igangsatte byggeaktiviteter med en samlet investeringssum på knap 8 milliarder kr.

Søren Duran Duus

torsdag 26. marts 2020 7:24

Danmarks største ejendomsinvestor og landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, er ’klar
med en hjælpende hånd til byggebranchen’, hvis konsekvenserne for byggebranchen for alvor vokser på grund af coronaviruskrisen.

Den udstrakte hånd kommer blandt andet, efter erhvervsorganisationen Dansk Byggeri advarer om, at den danske bygge- og anlægsbranche snart kan stå over for en betydelig nedgang i renoveringer og reparationer, hvilket kan føre til hjemsendelser og afskedigelser. Opstår den situation, er PFA ’åben for at se nærmere på mulighederne for at fremrykke selskabets planlagte renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der udgør et større tocifret millionbeløb i 2020’.

– Viser det sig, at der opstår en alvorlig situation med kraftige fald i antallet af opgaver hos landets bygge- og håndværksvirksomheder, har vi mulighed for at kigge nærmere på vores renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der ellers er planlagt til senere på året. Så vil vi undersøge, om vi kan fremrykke dem. På den måde kan PFA være med til at skabe noget aktivitet i en svær tid og holde hånden under danske arbejdspladser, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn, PFA.

PFA har på nuværende tidspunkt opgjort de planlagte renoverings- og vedligeholdelsesopgaver for resten af 2020 til at udgøre op mod 100 millioner kr.

Rekordafkast i 2019
Samtidig vil PFA fortsætte igangværende byggeaktiviteter, som indebærer hovedsageligt større eller mindre håndværksopgaver og er fordelt på i alt 135 af PFA’s eksisterende ejendomme. Heraf 60 boligejendomme og 75 erhvervsejendomme, som ligger rundt i store dele af Danmark og udgør samlet over 1 million kvm.

– Som en af Danmarks største ejendomsinvestorer har vi gang i en række store og spændende byggeprojekter rundt om i landet, og dem fortsætter vi ufortrødent med. Det gælder både de projekter, som allerede er i gang med at blive opført, og dem, som vi har planlagt og forventer at entrere i den nærmeste fremtid. På den måde kan PFA også bidrage til, at der fortsat er større opgaver, som skal udføres, i den danske byggebranche, siger Michael Bruhn.

Byggeaktiviteterne omhandler i alt 19 projekter med henholdsvis bolig- og erhvervsejendomme, der for PFA har en samlet investeringssum på 7,8 milliarder kr.

Den danske ejendomsportefølje udgør cirka 45 procent af PFA’s samlede ejendomsinvesteringer på aktuelt 77 milliarder kr. Læs mere om PFA’s 2019-regnskab i denne artikel, hvor det fremgår, at afkast fra markant stigenede ejendomsinvesteringer bidrog til et samlet rekordafkast på 57,6 milliarder kr. for pensionsselskabet.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland