Peter Juhl Nielsen. Foto: Privat

Får nøglerolle inden for infrastruktur- og ejendomsfonde i Industriens Pension

Industriens Pension har ansat 50-årige Peter Juhl Nielsen i en specialiststilling som Director i afdelingen Unoterede investeringer. Han kommer fra en stilling som Head of Alternatives and Private Equity i Realdania.

I Industriens Pension får Peter Juhl Nielsen en nøglerolle inden for investeringer i private equity og infrastruktur- og ejendomsfonde.

Peter Juhl Nielsen kommer til at indgå i et team, der har ansvar for investeringer for over 50 milliarder kr. i en række unoterede aktivklasser. Området udgør en central del af Industriens Pensions investeringsstrategi.

Peter Juhl Nielsen har i de seneste 19 år arbejdet med unoterede investeringer i blandt andet infrastruktur og private equity, herunder venturefonde. I de seneste 10 år har han arbejdet i Realdania, hvor han har haft ansvaret for investeringer i infrastruktur, private equity og unoteret kredit.

I Industriens Pension kommer Peter Juhl Nielsen som Director inden for unoterede aktivklasser til at referere til Jan Østergaard, chef for unoterede investeringer.

– Peter Juhl Nielsen er en erfaren og skarp investor, der gennem mange år har skabt solide resultater inden for investeringer i private equity og infrastruktur. Det er områder, som vi har skabt gode afkast fra i mange år, og jeg er overbevist om, at Peter kan være med til at videreføre de gode resultater, siger Jan Østergaard.

Peter Juhl Nielsen tiltræder stillingen i Industriens Pension senest den 1. maj.

De samlede investeringsaktiver i Industriens Pension udgør omkring 189 milliarder kr.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder