tirsdag 03. december 2019 11:59
Ny klima- og bæredygtighedschef
Cand. scient. pol. Andreas Weidinger er 1. december tiltrådt som klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri.
Han får en nøglerolle i Dansk Byggeris arbejde med at øge bæredygtigheden og bringe udledningen af CO2 ned i bygge- og anlægsbranchen. Lige som sekretariatsbetjening af Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg bliver en af hans arbejdsopgaver.
– Andreas Weidinger har en solid politisk forståelse og erfaring kombineret med et godt indblik i klimadagsordenen. Det er vigtige kompetencer i arbejdet med at fremme dagsordenerne om energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed i Dansk Byggeri. En stor og vigtig opgave, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Andreas Weidinge er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune for Det Konservative Folkeparti.