Hver sjette dansker bor i dag i et alment boligbyggeri, og fremover kan det meget vel blive en endnu større andel.

Ifølge rådgivningsvirksomheden Cowi og Arkitema Architects rummer de almene boligforeninger nemlig et potentiale for at kunne øge deres boligudbud over for særligt studerende og enlige – sidstnævnte anslås at blive den mest fremtrædende familieform i 2030.

Cowi har sammen med Arkitema Architects kortlagt potentialet for at omdanne store, almene lejligheder og uudnyttede tagetager i København, Aarhus og Odense til flere, mindre lejligheder.

Analysen peger på, at der findes cirka 10.000 almene lejligheder i alt i København, Aarhus og Odense på over 100 kvm og med flere end 4-værelser. Cowi antager, at en fjerdedel af disse potentielt vil være ‘ombygningsparate’ over en årrække, for eksempel i forbindelse med renoveringer eller realisering af helhedsplaner.

Arkitema har udviklet en model for, hvordan boligerne i praksis kan transformeres: Sammenlægges de større lejligheder parvist, kan de derefter omdannes til enten 10 studieboliger, 3 mindre lejligheder på cirka 90 kvm, eller 4 lejligheder på cirka 65 kvm. De 2.500 almene boliger kan således resultere i 12.500 studieboliger, 3.750 lejligheder på 90 kvm eller 5.000 lejligheder på 65 kvm.

Hertil kan lægges henholdsvis knap 1000 nye boliger på 90 kvm eller knap 1300 nye boliger på 65 kvm, hvis de uudnyttede tagetager i det almene også omdannes til lejligheder.

Mere ressourcebesparende end nybyggeri
– Svaret på den heftige befolkningstilvækst i de store byer i den seneste årrække har været at bygge nyt. Derfor har vi oplevet et kæmpe boom i boligbyggeriet, som særligt tog fart fra 2014 og frem, hvor der blev opført mange, relativt store lejligheder. Men også til en pris som er svært overkommelig for en gennemsnitlig lønmodtager som for eksempel sygeplejersken eller politibetjenten. Eller de studerende, siger byudviklingschef Karin Thuesen Pedersen, Cowi.

Hun hæfter sig ved, at ejendomme står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

– Det skal vi have gjort noget ved. Renoveringer og omdannelse af boliger er i sig selv langt mere ressourcebesparende end nybyggeri. Bruger man samtidig anledningen til at tænke energieffektivitet og hele den cirkulære økonomi ind i processen; genanvendelse, bæredygtige materialer etc. har vi reelt mulighed for at rykke noget, siger Karin Thuesen Pedersen.

Næste skridt for at kunne realisere konkrete omdannelser er dialog og samarbejde mellem stat, kommuner og den almene sektor, blandt andet om de regulatoriske og organisatoriske rammer for omdannelsen.

I første omgang har Cowi og Arkitema torsdag afholdt seminar med boligminister Kaare Dybvad og en række repræsentanter for boligsektoren.