Anders Heine Jensen. Foto: MTH Group

Efter blot et år: MT Højgaard igen uden adm. direktør

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding har netop meddelt fondsbørsen, at adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning og med det samme har indledt søgningen efter en ny adm. koncerndirektør. Bestyrelsesmedlem Morten Hansen konstitueres i stillingen.

– Anders Heine Jensen har som adm. koncerndirektør for MT Højgaard og MT Højgaard Holding igennem det seneste år spillet en vigtig rolle i stabiliseringen af MT Højgaard. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke for denne indsats. Bestyrelsen er i gang med en grundig koncernstrategiproces og har i den forbindelse vurderet, at der er brug for en anden profil til at videreføre dette arbejde, siger formand for bestyrelsen Carsten Dilling.

Anders Heine Jensen skiftede fra en position som bestyrelsesformand i Monberg & Thorsen og tiltrådte selv som adm. direktør, da bestyrelsen for godt et år siden valgte at opsige den mangeårige direktør Torben Biilmann.

Morten Hansens primære fokus som konstitueret bliver at fastholdestabiliseringen af MT Højgaard, afslutte og forankre koncernstrategiprocessen og assistere bestyrelsens nomineringskomite med ansættelsen af den nye adm. koncerndirektør.

Fratrædelsen kommer midt i rekonstruktionsperioden.

– MT Højgaard stabiliserer sig, og det skærpede projektfokus viser gode resultater. Tilbudsgivningen er forbedret, eksekveringen er styrket, nedskrivningerne er under kontrol, og ordreindgangen er øget. Vi tager nu yderligere skridt til at gøre MT Højgaard overskudsgivende i 2020 – ligesom resten af koncernen er det – ved at organisere os på en helt ny måde og lægge flest mulige funktioner ud i linjen. Det vil give os et endnu bedre grundlag for at fortsætte arbejdet med at realisere koncernens kommercielle potentiale, siger Carsten Dilling.

Morten Hansen er født i 1963, uddannet akademiingeniør og har mange års erfaring inden for byggeri og anlæg, blandt andet som tidligere ejer af entreprenørfirmaet Østergaard og tidligere direktør i en af landets store entreprenørkoncerner.

I dag er Morten Hansen ejer og direktør i projektudviklingsselskaberne Omnia Invest, Tirsbæk Bakker og Juulsbjerg Ejendomme. Han blev valgt ind i bestyrelsen for MT Højgaard Holding i 2019.

Morten Hansen vil i overgangsperioden udgøre direktionen i MT Højgaard Holding og MT Højgaard sammen med koncernfinansdirektør, CFO, Martin Stig Solberg.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder