Bryggens Bastion på Islands Brygge i København
Njals Tårn. Foto: Bach Gruppen

Bach Gruppen sælger 124 lejligheder på Bryggens Bastion til Invesco

Amerikanske Invesco Real Estate har gjort sit andet store køb i Danmark. I en off-market-handel har Invesco købt 124 lejligheder på Bryggens Bastion i en forward funding-handel. Ejendommen står først færdig i 2021 og er udviklet af Bach Gruppen.

Bryggens Bastion ligger på Islands Brygge og er ved at blive udviklet med et miks af familieboliger, ungdomsboliger, mikro-lejligheder og erhverv i 10 forskellige individuelle ejendomme.

Handlen er indgået for en enkelt af Invescos tyske investorer. Invesco forvalter både fonde, enkelte investorers investeringer som en del af deres knap 7.000 milliarder kr. store portefølje.

Købet følger i kølvandet på Invescos køb i starten af oktober, hvor selskabet købte 191 lejligheder på Grønttorvet af FB Gruppen.

– Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes os at sikre vores anden danske boliginvestering så hurtigt efter Grønttorvet 8, og jeg synes det er et vidnesbyrd om, at kvaliteten og det hårde arbejde i vores team resulterer i, at vi kan både finde og eksekvere off-market deals, siger Managing Director John German, Residential Investments i Invesco.

Det er den tidligere Patrizia-investeringschef Jacob Smergel-Krog, der for et år startede for sig selv i Rubik Properties med det mål at blive bindeled mellem internationale investorer og det danske marked, der har fået handlen i stand.

– For Rubik Properties er det den anden transaktion sammen med Invesco, og det viser, at et stærkt samarbejde mellem en international investor og en lokal partner kan resultere i attraktive off-market muligheder, siger Jacob Smergel-Krog.

Bach Gruppen har solgt til Heimstaden og Invesco
Det har været en bunden opgave for Invesco.

– Vores klient har givet os den opgave at identificere aktiver, der giver en stabil og forudsigelig indkomst på centrale beliggenheder. Bryggens Bastion passer perfekt ind i den agenda. Området har næsten ingen tomgang, og vi ser, at der er en potentiel mulighed for øget afkast på længere sigt i takt med, at området og ejendommen modnes yderligere, siger Senior Director William Ertz, Fund Management, Invesco Real Estate.

Bryggens Bastion er Invescos anden investering i Danmark, men det er den første i Danmark for det særlige tyske mandat.

Bach Gruppen har tidligere solgt ejendomme på Bryggens Bastion til Heimstaden.

– I 2017 og tidligere i år har vi indgået de første salgsaftaler på Bryggens Bastion med Heimstaden. Nu er vi naturligvis stolte af, at en anden international og meget professionel investor i form af Invesco har valgt at investere i Bryggens Bastion. Med denne transaktion har vi solgt 57,000 kvm ud af de 125.000 kvm, som projektet i alt består af, og det glæder os naturligvis, at der er så stor interesse, siger Anders Bo Bach.

Når ejendommen, som Invesco har købt står færdig, vil den have en variation fra 3-8 etager med 2- og 3-værelses lejligheder, elevatorer og adgang til 54 parkeringspladser. Alle lejligheder får udsigt til en privat gård og en fælles taghave. Masterplanen for området er præ-certificeret til DGNB Guld.

– Bryggens Bastion kommer til at indeholde grønne friarealer med parkstrøg, integrerede offentlige cykelruter, en vandplads med funktion som klimasikring, stor andel af facadebegrønning og indbyggede cykelelevatorer. Masterplanen omfatter samlet 125.000 kvm med op til 75% boligareal, svarende til mere ned 1.000 boliger. De resterende 25% erhverv vil fordele sig på detailhandel på Njalsgade og Amagerfælledvej samt mulighed for hotel, café, kontor, serviceerhverv, daginstitutioner og kulturfaciliteter, siger Anders Bo Bach.

Invesco er som nævnt blevet repræsenteret i Danmark af Rubik, mens den juridiske rådgivning er leveret af Accura og KPMG.

Bach Gruppen er blevet rådgivet af Plesner.

Læs også Ny investor indtager Danmark med Valby-opkøb (+)

Læs også International investor indtager Danmark med opkøb på Strøget (+)

Læs også Tidligere Patrizia-chef starter op for sig selv

Læs også Patrizia Nordic udnævner dansker til investeringsansvarlig for hele Norden

Læs flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder