mandag 30. september 2019 06:40
Ny direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i København
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har per 1. november ansat Camilla Bjerre Søndergaard som ny direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet.
Med ansættelsen af 45-årige Camilla Bjerre Søndergaard er direktionen i Teknik- og Miljøforvaltningen på plads, og det glæder adm. direktør Søren Wille, Teknik- og Miljøforvaltningen.
– Jeg er meget begejstret ved udsigten til at få Camilla Bjerre Søndergaard med på holdet. Med Camilla får vi en engageret leder, som både kan bidrage med faglige indspark til udvikling, drift og myndighed og være med til at sætte den strategiske retning for forvaltningen, siger Søren Wille.
Direktionen i Teknik- og Miljøforvaltningen består fra 1. november af direktørerne Camilla Bjerre Søndergaard og Michel Schilling samt adm. direktør Søren Wille.
Camilla Bjerre Søndergaard glæder sig til de nye udfordringer i Københavns Kommune.
– København er min by. Og jeg glæder mig til at være med på det hold, som skal videreudvikle fremtidens København og sikre en grøn, ansvarlig og velfungerende by, som både er rar og tryg at leve i og interessant at besøge. Og så glæder jeg mig rigtig meget til samarbejdet med medarbejdere og ledere i forvaltningen og alle de forskellige samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at skabe et godt grundlag for københavnernes og virksomhedernes liv i byen, siger Camilla Bjerre Søndergaard.
Camilla Bjerre Søndergaard er uddannet jurist i 2000 fra Københavns Universitet.
Udskiftninger i Teknik- og Miljøforvaltningen
Søren Wille tiltrådte som adm. direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen 1. august. Han afløste Michel Schilling, som i perioden fra april og frem til udgangen af juli var konstitueret i stillingen.
Læs mere i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning henter topchef i Transportministeriet
Michel Schilling blev konstitueret teknik- og miljøforvaltningsdirektør efter afskedigelsen af Pernille Andersen, som havde siddet seks år på posten.
Læs mere i Adm. direktør i Københavns Kommune afskediget
Økonomiudvalget i Københavns Kommune besluttede i april at indlede en afskedigelsessag mod Torben Gleesborg, der nu er tidligere direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det skete efter anmodning fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen på baggrund af en advokatundersøgelse fra Bech-Bruun om den såkaldte fortovsordning.
Læs mere i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning siger farvel til endnu en direktør
Læs også Konstitueret teknik- og miljøforvaltningsdirektør: Sådan ligger landet
Seneste navnenyheder:
Christian Melgaard er en af to nye chefprojektudviklere i DSB Ejendomsudvikling
Terje List erstatter Jesper Loiborg som KFI-direktør øjeblikkeligt (+)
Colliers forfremmer tre i vurderings- og rådgivningsteam på 30 mand
By & Havn henter Henrik Steenstrup til nyoprettet direktørstilling
Direktør for stort alment boligselskab i Nordsjælland fritstillet
Læs mange flere navnenyheder her