Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan. Foto: Jeudan.

Jeudan opjusterer med 30-40 millioner kr.

Jeudan har haft et godt halvår med en omsætning på 775 millioner kr. i første halvår 2019 mod 813 millioner kr. i samme periode sidste år.

Resultat før kurs- og værdireguleringer blev 361 millioner kr., og det er en vækst på 6 procent i forhold til sidste år. Udviklingen på ejendomsmarkedet medfører en positiv værdiregulering af ejendommene med 1.035 millioner kr. og det svarer til 4,1 procent af den samlede ejendomsværdi.

Jeudan har i 1. halvår købt ejendomme ind for 700 millioner kr. og halvårets resultat, nyinvesteringerne samt omlægning af renteaftaler medfører, at Jeudan for hele 2019 opjusterer forventningen til et resultat før kurs- og værdireguleringer på 720-750 millioner kr. mod 655 millioner kr. i 2018 og dermed 30-40 millioner kr. højere end den tidligere opjusterede forventning på 680-720 millioner kr. Omsætningen forventes uændret på niveau med 2018, hvor den lå på knap 1,6 milliard kr.

– Vi aflægger et regnskab for de første 6 måneder med et tilfredsstillende resultat. Det bekræfter en fortsat støt fremgang i driften, og det underbygger vores forventninger om en fortsat positiv udvikling i EBVAT i 2019 og 2020, siger adm. direktør Per W. Hallgren.

Og han er ikke nervøs for udlejningssituationen i selskabets ejendomme.

– På udlejningsmarkedet konstaterer vi en stabil og høj efterspørgsel på velfungerende kontorlejemål i København, som er Jeudans primære aktivitet. Vi kan også konstatere, at der hos kunderne er en stor interesse for Jeudans serviceniveau og fleksible kontraktvilkår. På investeringsmarkedet har vi i 1. halvår fortsat konstateret høj efterspørgsel og fortsat begrænset udbud. Det er derfor tilfredsstillende, at det lykkedes at gennemføre nye investeringer for cirka 700 millioner kr. i det centrale København. Henvendelser fra sælgere indikerer, at 2. halvår også kan byde på nye investeringer. 1. halvårs rentefald cementerer det nuværende prisniveau på velordnede og velbeliggende ejendomme, og vi er ikke overbevist om at de stigende priser på disse ejendomme er udtømt, siger Per W. Hallgren.

Læs også Jeudan køber igen – investerer i nye ejendomme for 510 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder