Landsformand Tony Christrup, Byggesocietetet. Foto: Wilfred Gachau

Byggesocietetet: Vi har længe savnet et boligministerium

(Artiklen er opdateret på grund af ministeriets nye navn: Transport- og Boligministeriet)

Torsdag blev Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, udnævnt til boligminister i statsminister Mette Frederiksens nye, socialdemokratiske mindretalsregering med opbakning fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Samtidigt er Benny Engelbrecht blevet udnævnt til transportminister. De nye ressortområder i regeringen betyder, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som fik sit navn i november 2016, skifter navn til Transport- og Boligministeriet.

– Vi har længe savnet et boligministerium, siger landsformand Tony Christrup, Byggesocietetet.

– Regeringen vil have en national strategi for bæredygtigt byggeri, og en sådan har vi også længe spejdet forgæves efter. Den måde vi bygger på, og de materialer vi anvender, er en helt central brik i at nå målene i klimapolitikken. Al klimapolitik handler ikke om flytrafik, og hvor mange røde bøffer vi spiser. Den måde, vi bygger og bor på, er helt central, siger Tony Christrup.

Læs også Ny landsformand på vej for Byggesocietetet

’Ny regering megagodt fra start’
Bygge- og ejendomsbranchen satser i stigende grad på genanvendelse af materialer, nye miljøvenlige måder at bygge på og har derudover et stærkt fokus på, at nye boligområder giver andet tilbage til samfundet end blot et sted at bo.

Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Foto: Socialdemokratiet

– Flere og flere ønsker at bo i de store byer – ikke mindst i København. Behovet for boliger er derfor astronomisk. Hvis vi skal undgå triste boligområder med kvalitetsløse byggerier, skal vi have en national strategi der sikrer, at alle byder ind med byggerier, der har menneskelige kvaliteter, og som integreres i lokalsamfundene, så det giver et løft i den lokale livskvalitet, siger Tony Christrup.

Han fremhæver, at Byggesocietetet ’vil være en af de første, der banker på den nye boligminister Kaare Dybvads dør for at tilbyde et konstruktivt samarbejde med regeringen i de kommende år.’

– Vi går ikke så meget op i regeringens politiske farve, men i om regeringen har ambitioner og den politiske vilje til at nå målene. Den nye regering er kommet megagodt fra start, siger Tony Christrup.

Kaare Dybvad efterfølger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, men får udelukkende boliger som ressortområde. Ministeriets nye navn er Transport- og Boligministeriet.

Læs også Danmark får igen en boligminister

Læs også ED advarer ny regering mod flere almene boliger i nye byggeprojekter (+)

Læs også Rød enighed: Brug for opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder