Kontorejendommen Pier47 på Langelinie Allé 47 på spidsen af Langeliniekajen i 2100 København Ø. Foto: ATP Ejendomme

Nationalbanken lejer sig ind på 20.000 kvm i Pier47

ATP Ejendomme og Danmarks Nationalbank har netop underskrevet lejekontrakt på den knap 20.000 kvm store Pier47-kontorejendom på spidsen af Langeliniekajen. Anledningen er, at Nationalbankens nuværende hovedkontor i Havnegade i indre København skal sættes i stand over en årrække. Derfor flytter banken til næste sommer midlertidigt til Langeliniekajen i forventeligt fire-fem år, vurderer Nationalbanken.

– Vi er meget glade for at få Nationalbanken som kunde i Pier47 og glæder os til det kommende samarbejde. Pier47 er en ikonisk ejendom med en unik beliggenhed og rummer faciliteter, der matcher de ønsker, Nationalbanken har til et moderne arbejdsmiljø, siger adm. direktør i ATP Ejendomme, Martin Vang Hansen, om udlejningen.

Svære første år
Pier47, der er opført i 2015 og tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, har givet ATP Ejendomme udfordringer på grund af flere år uden lejeindtægter. Ejendommen har syv etager, der blandt andet rummer kantine, mødecenter og kontorer. Hertil kommer parkeringskælder i to etager.

Pier47 var banebrydende, da den stod færdig i 2015, og er skabt med naturlig ventilation og kerner med grundvandskøling. Den bæredygtige grundtanke, som ejendommen er født ind i, betyder, at Pier47 er guld-certificeret efter DGNB-standarden for bæredygtigt byggeri.

Beliggenheden på spidsen af Langelinie har dog været en større udfordring end forventet. ATP Ejendomme er også involveret i et projekt, der skal forbinde Langelinie med Nordhavnen, og med den kobling vil bygningen blive mere central. En anden udfordring, som har tabt nogle potentielle lejere undervejs, har været, at netop bygningens unikke design gør, at vinduerne er placeret sådan, at man ikke altid kan se ud af dem, da de sidder i mange forskellige højder.

Estate Media talte med ATP Ejendomme om udlejningssituationen på Langelinje, mens pensionsselskabet ventede på en lejer. Få år efter valgte ATP Ejendomme at påbegynde ejendommen i spekulation.

Nationalbanken lejer hele Pier47
ATP Ejendomme udlejede i 2018 en del af ejendommen til Rainmaking Loft under navnet Rainmaking at Pier47. Det blev etableret i et samarbejde mellem iværksætterorganisationen Rainmaking og ATP Ejendomme og giver virksomheder adgang til workshops, undervisning og samarbejde på tværs. Fællesskabet rummer både entreprenører og medarbejdere fra større danske og internationale virksomheder – blandt andet Mærsk, Danfoss og IBM.

Også People Test Systems lejer sig i dag ind i Pier47. Begge virksomheder fraflytter, når Danmarks Nationalbank rykker ind fra maj-juni 2020, hvor banken lejer hele kontorejendommen. ATP Ejendomme hjælper Rainmaking Loft og People Test Systems med at finde nye lejemål.

Læs her om ATP Ejendommes overvejelser om lejemarkedet i 2010 kort før beslutningen om at bygge Pier47 i spekulation.

Læs også Nationalbanken flytter til nye lokaler i fire år

Læs også ATP udnævner ny adm. direktør og viceadm. direktør

Læs også ATP og Scandic åbner nyt hotel på Nørreport

Læs også ATP tjener 2,7 milliarder kr. på ejendomme i miserabelt år med massivt underskud





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder