Tidligere Danica-topchef valgt til bestyrelsen i Thylander Gruppen

Per Klitgård har de seneste 20 år været topchef i nogle af Danmarks førende virksomheder i den finansielle sektor. Han var frem til efteråret 2018 adm. direktør for Danica Pension, hvor han blandt andet stod i spidsen for overtagelsen af SEB Pension.

Per Klitgård, der er født i 1958, er oprindeligt uddannet aktuar. Han har siden suppleret med en række toplederuddannelser fra IMD og Harvard. Siden han forlod Danica har han været professionelt bestyrelsesmedlem i flere danske og svenske virksomheder.

– Jeg glæder mig meget til at træde ind i bestyrelsen for Thylander Gruppen, som jeg har arbejdet sammen med i en årrække og som jeg betragter som en både kompetent og meget fremsynet virksomhed, siger Per Klitgård.

– Ikke alene ejendomsinvesteringer, men i høj grad også andre alternative aktivklasser indtager i dag en stadig vigtigere rolle – både i institutionelle og private investorers porteføljer. Det stiller stigende krav til både dyb faglighed, kreativitet og strategisk tænkning, og her ser jeg et betydeligt potentiale i Thylander Gruppen, som jeg ser frem til at være med til at videreudvikling også på dette felt, siger han.

Bestyrelsen består herefter af bestyrelsesformand Lars Thylander, næstformand Carsten Viggo Bæk, Peter Reedtz, Per H. Jensen og Per Klitgård.

Læs også Blackstone udnævner Lars Pærregaard til CEO for danske ejendomme

Læs også NT Advokater optager ny partner (+)

Læs også Asset manager skifter til Cura Management fra Formuepleje





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder