tirsdag 11. juni 2019 17:04
Agat stopper underskud og forventer at tjene penge i år
Udgifterne er ved at hale ind på indtægterne i Agat Ejendomme, og ledelsen med Søren Kempf Holm i spidsen regner med at kunne præsentere et tocifret overskud ved regnskabsårets slutning.
Som et naturligt led i det strategiskifte, som bestyrelsen vedtog i januar 2019, blev det på den ordinære generalforsamling i april besluttet at ændre navn fra TK Development, som blev skiftet ud til fordel for Agat Ejendomme, der skal afspejle det strategiske fokus på at drive et ejendomsselskab med tilhørende udviklings-aktiviteter.
Resultat før skat i det første kvartal af 2019/20 med det nye navn endte med et minus på 0,3 millioner kr., hvor man i hele 2018/19 fik et underskud på 156 millioner kr. Den totale pengestrøm i det 1. kvartal endte dog med at kappe 2,4 millioner kr. af egenkapitalen. Det er et lille beløb i forhold til det 3-cifrede millionbeløb, som TK Development har tabt i de sidste år.
For hele året forventer ledelsen, at Agat Ejendomme trækker et resultat før skat på plus 20-30 millioner kr.
Læs også TK Development skifter navn og henter ny profil til bestyrelsen
Læs også Shoppingcentre giver TK Development nye problemer – forventer nyt massivt underskud