DSB og Freja klar til jordsalg og udvikling af ny stor bydel i København

Mellem store veje, gamle banelegemer og udtjente lagerbygninger ligger en enorm industrigrund og venter på at blive udviklet og integreret i det omkringliggende byliv. Og sådan har det faktisk været i en del år.

– Vi overtog ejendommen på Vasbygade 20-22 i 2009. Allerede dengang kunne vi se, at det var et område med uanede muligheder. Men området var ikke på kommunens agenda, så vi kunne ikke gå i gang med at udvikle ejendommen, siger direktør i Freja ejendomme Carsten Rasmussen.

Umiddelbart forud for kommunalvalget 2017 luftede overborgmester Frank Jensen dog muligheden for, at der nu kunne komme gang i udviklingen af det store område, der for mange københavnere er en “hemmelig” del af byen de færreste har besøgt. Københavns Kommune skal nemlig revidere kommuneplanen i 2019.

– Området er et vildt interessant byområde i København, som samlet set har en størrelse på ca. 400.000 kvm. Vi ejer en del af det, DSB Ejendomme en større andel. Området kobler sig på det eksisterende S-togsnet og den kommende Sydhavnsmetro, så du har allerede infrastrukturen på plads, før det første spadestik er taget. Det er ret unikt, siger Carsten Rasmussen.

Størrelsen på området åbner mulighed for at skabe en helt ny bydel med sin egen identitet, men det er endnu alt for tidligt at sige noget om hvordan denne nye bydel kommer til at tage sig ud.

– Der venter Freja mange års arbejde hvor vi planlægger at være i tæt dialog med blandt andet DSB Ejendomme, Københavns Kommune og alle de andre parter der har en naturlig interesse i området. Men det er klart, at den demografiske udvikling taler sit tydelige sprog og med mere end 1000 nye indbyggere i hovedstaden hver måned, så er en ny bydel med blandt andet attraktive boliger en nærliggende tanke, siger Carsten Rasmussen.

Aktuelt: 3C Groups investerer massivt i boligudlejning i Odense

Læs også Jeudan køber igen – investerer i nye ejendomme for 510 millioner kr.

Læs også AKF vil udbygge portefølje med årlige investeringer på halv milliard kr. (+)

Læs også NCC vil have politisk opbakning til klimaregnskab i byggeriet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder