Koncenton køber 8.000 kvm boligprojekt i Hillerød af AG Gruppen

På Carlsbergvej i det centrale Hillerød er en stor projektejendom undervejs, som efter planen er klar til indflytning i efterår 2020. Det er AG Gruppen – tidligere Arkitektgruppen – der er udvikler og entreprenør på byggeriet, som de netop har solgt til Koncenton. Sammen står de to virksomheder også bag et boligprojekt i Høje Taastrup og udvider nu altså samarbejdet til Hillerød.

– Vi glæder os over endnu engang at skulle bygge nye kvalitetsboliger for Koncenton – denne gang i Hillerød. Vi har udviklet et projekt, hvor der er lagt vægt på livskvalitet og fællesskab, og det har været vigtigt for os at sikre et varieret udbud af boligstørrelser, som matcher de krav, der stilles af nutidens mange familieformer. Det nyudviklede kvarter omkring Campus Hillerød bliver en spændende ny bydel med en helt særlig arkitektur, og vi ser frem til at kunne gå i gang med byggeriet efter sommerferien, siger AG Gruppens adm. direktør Robin Feddern.

Projektejendommen er tegnet af Årstidernes Arkitekter og kommer til at bestå af 113 lejligheder. Med et hastigt voksende indbyggertal er Hillerød Kommune i rivende vækst, og kommunens cirka 51.000 indbyggere forventes at stige med hele 17 procent i perioden 2018-2028. Derfor er den nordsjællandske by et oplagt sted at investere,

– Behovet for boliger stiger ikke kun i København og Aarhus, og det er derfor et naturligt skridt for Koncenton at udvide vores fokusområde til nogle af Danmarks hurtigst voksende byer. Hillerød er en by, hvor der sker en masse spændende ting lige nu, med flere store arbejdspladser i vækst og stor tilstrømning af indbyggere. Det er bestemt en by, vi ser et stort potentiale i, siger investeringsdirektør i Koncenton, Oliver Peters.

Byggeriet af boligprojektet på Carlsbergvej forventes at blive igangsat i efteråret 2019. Den 8.000 kvm store ejendom består af tre sammenhængende længer omkring et stort, fælles gårdrum. Højden på bygningen varierer mellem fire og fem etager, lavest mod vest og højest mod øst, så flest boliger får glæde af udsigten og skyggegenerne minimeres.

Der anlægges desuden en stor, fælles tagterrasse. De i alt 113 lejligheder fordeler sig på to- tre- og fireværelseslejligheder.

Cushman & Wakefield | RED har forestået salget på vegne af AG Gruppen.

Læs også Ikano Bolig tager første spadestik af mange i Danmark (+)

Læs også 4 milliarder kr. investering kommer til at blive i Goldschmidts familie i mange generationer (+)

Læs også Her er de største bygherrer og entreprenører i 2019 (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder