Den nye psykiatriske afdeling i Vejle står nu færdigt (Foto: Region Syddanmark)

Danmarks første OPP-projekt modtager hæder for arkitekturen

Arkitektfirmaet bag Region Syddanmarks Psykiatrisk Afdeling Vejle var Arkitema Architects. Danmarks første OPP-projekt er finansieret af Sampension, Pensiondanmark og PKA, bygget af MT Højgaard og Deas står i dag for drift og vedligeholdelse.

Fokus har bl.a. været på såkaldt helende arkitektur, hvor eksempelvis dagslys, lyd og akustik, farver og rummenes stemning er med til at understøtte den fysiske og psykiske heling og skaber en rolig og hjemlig atomsfære, der ikke minder om et typisk sygehus.

Allerede et halvt år efter indvielsen i 2017 var brugen af tvang reduceret betydeligt. Derfor er det måske ikke så overraskende, at OPP-byggeriet har modtaget international hæder ved European Healthcare Awards Design Awards 2018 ved at vinde prisen for bedste arkitektur i kategorien Mental Health Design.

– Psykiatrisk Afdeling i Vejle er et fantastisk hus, som skaber de bedste rammer for patienterne, de pårørende og medarbejderne. OPP-projektet i Vejle er udtryk for et godt og konstruktivt samarbejde, og både beslutningsprocessen og det endelige resultat vidner om de mange positive effekter af, at det offentlige og private forener kræfterne, siger regionsrådsformand Stephanie Lohse.

Læs også Italienere skal bygge Bispebjergs akuthospital til 1,5 milliarder kr.

Læs også NCC kæmper mod østrigsk-italiensk selskab om 118.000 kvm byggeri

Læs også Det offentlige går forrest med proptech – 553 ejendomme digitaliseres (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder