I de seneste halvandet år har diskussionen om bæredygtighed ændret sig voldsomt fra at blive brugt som et pynteord til et kapløb blandt byggeriets parter om, hvem der kan bygge bedst med mindst mulig påvirkning af miljøet og med mest hensyn til de mennesker, der skal bruge bygningerne i sidste ende.

Et af de oftest brugte beviser på, at man som bygherre, arkitekt og entreprenør har gjort et godt stykke arbejde, er DGNB-certificering. Men denne certificering og andre certificeringer viser blot at en bygning performer iht. certificeringskriterierne som er fastsat pba. ”best practise”.

Certificeringen kan dermed reelt kun bruges til at afgøre om en bygning lever op til certificeringskriterierne og er mere bæredygtigt end en anden bygning. Certificeringen sikrer dermed ikke at, hvis alle bygninger blev bygget på samme måde som den certificerede bygning, ville kunne redde jorden f.eks. fra klimaforandringer.

– Da DGNB kom frem blev det lanceret som guds gave til bæredygtighed. DGNB er en god ting, for ordningen driver udviklingen i branchen mod mere bæredygtighed, men der er langt til at vi har egentligt bæredygtigt byggeri. Vi må ikke bruge certificeringen til at hvile på laurbærerne og sige ‘nu har vi gjort det godt nok’, siger professor ved Syddansk Universitet, Morten Birkved.

Denne problemstilling er meget i tråd med DGNB-direktør Mette Qvists egne tanker om certificering og egentlig bæredygtighed.

– Det er vi meget bevidste om. Vi påstår ikke, at en bygning er i mål i forhold til absolut bæredygtighed selv med en DGNB-bæredygtighedscertificering, men mere, at kriterierne er med til at øge kvalitetsniveauet, som det er muligt for den enkelte bygning at leve op til DGNB er et dynamisk rammeværktøj, som hele tiden sætter en ny overligger for dokumenteret bæredygtighed i branchen, siger Mette Qvist.

DGNB så verdens lys i 2012 og syv år efter er 16 procent af alle byggerier over 30 millioner kr. ifølge Byggefakta DGNB-certificerede. Flere pensionskasser går konsekvent efter DGNB-certificering og 20 kommuner er medlem af DGNB. 62 bygninger er på nuværende tidspunkt certificerede, og med de byggerier, der er i pipeline nu, nærmer tallet sig 100.

– Vi har nu nået en volumen af certificeringer, hvor markedets aktører ikke kan sige sig fri for at tage aktivt stilling til det, for det er noget som bliver efterspurgt. Når man ser på den nuværende volumen i kontekst til en temmelig konservativ byggebranche, så synes jeg at 16 procent er flot, siger Mette Qvist.

Green Building Council Denmark har på nuværende tidspunkt uddannet 625 DGNB- konsulenter (arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører) til at hjælpe virksomheder med at kunne nå de aktuelle certificeringsmål.

Læs også: Ny bæredygtighedsklasse kan løse brancheproblem

Læs også: Så meget billigere bliver grøn obligation (+)

Læs også: Danske Bank puljer grønne ejendomme