Skal og bliver reglerne for renovering af boliger lavet om? Det er der meget, der tyder på. Hele debatten om §5 stk 2, og hvorvidt paragraffen bliver misbrugt til at opkøbe ejendomme med boliger med lav husleje, renovere dem, og derefter hæve huslejen røg i denne uge op på et helt nyt niveau. Filmen Push navngivet efter bevægelsen fik verdenspremiere i København i forbindelse med Copenhagen Dox. Stor ros til det og til, at flere politiske profiler prioriterede den efterfølgende diskussion.

FN’s særlige udsending på boligområdet, Leilani Farha, arbejder for at presse regeringer verden over til at sikre den fundamentale menneskeret til en bolig, og i ‘Push’ rejser hun til nogle af verdens storbyer for at undersøge boligkrisens omfang og årsager.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg anede ikke, at FN havde en særlig udsending, der interesserede sig for den sag. Men det ved vi så nu. For premieren på filmen og Leilani Farhas besøg fik debatten om boliginvesteringerne til at blusse op i den københavnske kontekst. Det er der både noget rigtigt og forkert i. Det rigtige er, at det er vigtigt at passe på sine byer og især sine hovedstæder, så de ikke bliver menneskeforladte. Det forkerte er, at København kan ikke sammenlignes med London for i Danmark har der været og er der stærke politiske kræfter, der sørger for, at vi ikke ender der. Og heldigvis.

Filmens tese er, at der er flere faktorer, der får bymidter til at affolkes. En af dem er, at kapitalstærke fonde opkøber ejendomme, hæver huslejen og dermed presser almindelige mennesker med gennemsnitlige indkomster ud af byerne. Det er sket i London, og det kan måske ske i København. Det tror jeg ikke. London har været gennemureguleret. København er gennemreguleret. Det kan godt være til investorernes irritation på den korte bane, men på den lange bane er det ikke bare med til at sikre en blandet by, men det er faktisk også med til at sikre investeringerne, at markedet er mere diversificeret og mindre afhængigt af meget høje indkomster. Og helt lavpraktisk, så er der bopælspligt i de fleste københavnske boliger. Kan man omgå den? Selvfølgelig kan man det, men så er vi jo ude i en helt anden diskussion.

Læs også Blackstone er overrasket og skuffet over anklager

Personligt har jeg desuden svært ved at tro på, at vi i Danmark med vores udlignende skattesystem har nok kritisk masse til, at det i det hele taget kan lade sig gøre at hæve kvadratmeterpriserne generelt til over 2.000 kr. per kvm. i en større del af boligmassen. Med forholdsvis korte transporttider, nogenlunde – set i internationalt perspektiv – tilgængelige indfaldsveje og i øvrigt masser af byggemuligheder tæt på centrum, er det svært at forestille sig, at der er lejere nok, der vil betale de høje huslejer fremfor at købe sig et hus i omegnen. Priserne er allerede begyndt at sætte sig, så modellen viser tegn på at være udfordret i sig selv og jeg tror, at markedet i nogen grad vil være selvregulerende for efterspørgslen vil trække sig.

Men hvis man ser bort fra det, så er det lidt som da branchen gik i brechen omkring 25 procents reglen om almene boliger i nybyggede boligkvarterer. Også i den diskussion var mange på et overordnet plan og med vores danske samfundsforståelse i bagagen enige i, at der skal være plads til alle i byerne.

På det konkrete plan, hvor det specifikt vedrører en ejendom, der er ved at blive solgt og som man er ved at tage et godt afkast hjem på, er det sværere at tage den overordnede kasket på. Men det er jo præcis det, vi har politikerne til. Om det er den mest elegante løsning, der nu er under udarbejdelse, kan vi så kun håbe på. Den skal kunne to ting: Bevare lysten til at investere og renovere og begrænse lysten til at renovere udelukkende for en kortsigtet kapitalgevinsts skyld. Det første er lige så vigtigt som det sidste, og den balance må politikerne ikke tippe.

Er det så den rigtige vej at gå at snakke om venstreorienteret 70er-retorik og affeje de kritiske stemmer, der ønsker en anden form for boligmarked? Det tror jeg personligt ikke. Jeg er selv lidt af en vandfaldsfreak, og jeg er dybt fascineret af de enorme kræfter, der udløses, når man for eksempel tager en tur til en by som svenske Trollhättan, hvor man en gang om ugen åbner sluserne for vandet i kanalen. Først pibler der bittesmå render af vand ud mellem stenene, så samler det sig til en bæk, og pludselig vælter vandmasserne ned gennem Göta kanalen med enorme naturkræfter, der river alt med sig. Jeg har en fornemmelse af, at de nye strømninger i boligmarkedet lige nu er de bittesmå render af vand. Men lige om lidt ser vi, at nye generationer vil noget andet med den måde, vi mennesker bruger hinanden på og er sammen på. Og det vil afspejle sig i boligmarkedet. Så omfavn det i stedet for at modarbejde det, hvis man vil gøre en fremtidssikret investering.

Læs også Minder mest om venstreorienteret kritik fra 70erne

Fremtidens købere og lejere vil nemlig have taget deres behov anderledes alvorligt, når de indgår aftale om nogle af de største poster i deres månedlige budget. Hvis vi i ejendomsbranchen affejer brugerne ved ikke at tage dem seriøst, så bliver det værst for investorerne selv og i sidste ende for afkastet på boligerne. Vi har i det danske marked været vant til købere og lejere, der stort set ikke tjekkede, hvem bygherre eller ejer af en ejendom var. Og dermed var de bagvedliggende strategier for driften ikke ret vigtige for den langsigtede investering for udbyderne. Men svenske tilstande, hvor ejendommen og boligen i højere grad bliver varedeklareret, så man ved hvem man egentlig handler med, hvorfor og hvad de står for, vil før eller siden blive en del af det danske marked. Jeg tror, vi nærmer os et tidspunkt, hvor det mere bliver før end siden, så hvorfor ikke bare allerede nu være sikker på, at man kan stå på mål for den måde, man agerer på. Og det bliver et spørgsmål om at investere bæredygtigt – ikke kun for investorerne men også for kunderne.

En af dem, der for alvor har set det komme er Ecovillage, der i denne uge kunne udvide med et nyt projekt i Aalborg. Med dele-Teslaer og fælles hønsegård er økolandsbyen hævet op på et niveau, hvor det rammer helt andre grupper af interesserede beboere end dem, der flyttede ind i 70ernes bofællesskaber med Christiania som det mest omfattende.

Læs også Alle byggefelter solgt i Hørsholms PH Park

En af forhindringerne for at skabe rigtig gode nye boligkvarterer er, at private og almene bygherrer har døjet med, at loven for samarbejdet er skabt ud fra en monofunktionel bygningskultur. Men den har vi ikke længere. Så selvom det bestemt ikke var den, der gav mest genlyd, så var det måske nyheden om, at lovforslaget om bedre vilkår for samarbejde blev fremsat i denne uge, der i virkeligheden var en af de vigtigste. Forslaget bakkes i øvrigt op af et betydeligt flertal, og det er godt nyt for branchen også på længere sigt.

Læs også Private og almene bygherrer får lettere ved at samarbejde

Det er også noget af det M. Goldschmidt ejendomme, der i denne uge tog det første officielle spadestik til Frederiksbro i Hillerød, prøver at ramme. Mikael Goldschmidt har selv udtænkt konceptet, hvor flere generationer vil kunne bo i forskellige typer boliger omkring et fælles vandaktivitetsområde. Der er meget nyskabende i tanken, som han da også forventer skal være i familiens eje til evig tid, og derfor skal være et langtidsholdbart koncept.

Læs også 4 milliarder kr. investering kommer til at blive i Goldschmidts eje i generationer

Læs også Her er Goldschmidts store byudviklingsprojekt i Hillerød

Det blev også fællesskab, som ugens Kvinder i ejendom portræt kom til at kredse om. Og sjovt nok kommer henvisningen til 70ernes retorik også ind her, for som Iben Winsløw siger om branchen i interviewet “Der er intet, der bliver skabt uden mennesker og intet bliver skabt uden fællesskab. I den forstand er jeg nok rundet af mine forældres 70er opdragelse for jeg tror grundlæggende på, at løsninger skal findes og bygges på fællesskab og relationer. ”

Og sådan kan 70er retorikken også bruges som et forbillede fremfor som et skræmmebillede på, at vi ikke alle kan være omfavnende.

Læs også Intet bliver skabt uden fællesskab

Det er regnskabernes tid i øjeblikket, og selvom det nok ville være forkert at give Anne Skovbro hele skylden eller nærmere æren, (hun tiltrådte trods alt i august), så er det hende, der har bragt året i mål og nu kan konstatere, at By & Havn har haft et virkelig godt år. På onsdag skal jeg være moderator på Estate Medias konference om den kommende udvikling af de næste etaper i Nordhavn, og jeg glæder mig utroligt til at høre både om de konkrete planer men også om forventningerne til, hvad vi kan se frem til i Nordhavns kommende udvikling og tempoet i den.

Læs også Anne Skovbro leverer milliardoverskud i første år ved roret

Deas kunne ikke præstere helt så flot et regnskab, når det kommer til resultatet. Det er forståeligt, når man satser på ekspansiv vækst og inkluderer store tunge opkøb i organisationen. Det vil typisk i første omgang gå ud over bundlinjen. Kunsten er naturligvis at begrænse perioden med overgang mest muligt og sørge for, at volumen bidrager fremfor at tære.

Læs også Deas bundlinje negativt påvirket af opkøb i 2018

DSBs Jes Transbøl glædede sig også over, at han nu skal arbejde sammen med udviklere og investorer fremfor bare at sælge til dem. I både Sverige og Tyskland har den slags samarbejder ført til virkelig spændende – og selvfølgelig stationsnære – projekter. Så der er ingen tvivl om, at der er spændende nye muligheder på vej i den kontekst.

Læs også Vi kommer til at få en større del af kagen

Nrep trak sig overraskende fra samarbejdet med NPV sidste år om udviklingen af Herlev Bymidte. Siden er der gået lang tid, men nu er der en løsning på vej, og det bliver også en løsning, der skal understøtte fællesskabet i byen. Det nye projekt skal bidrage til at skabe en egentlig bymidte, og det er netop det, der er problemet i mange forstæder, hvoraf enkelte både på Sjælland og i Jylland har vokset sig til egentlige byer. Der mangler “et gadekær”. Et samlingspunkt, hvor byen tager sit naturlige udspring og skaber identitet for områdets beboere. Det bliver spændende at følge om Nrep forhåbentlig rent faktisk lykkes med at få skabt det i Herlev.

Læs også Det skal være det rigtige projekt, når vi investerer for over 1 milliard kr.

Læs også Nrep vil udvikle 38.000 kvm i hjertet af forstad

Og når nu ugens nyheder på mange måder kom til at dreje sig om værdier, så er det måske ikke så overraskende, at hver anden millennial ikke betragter lønnen som et afgørende parameter på arbejdspladsen, men vurderer oplevelsen og identiteten som afgørende for om de vil arbejde der.

Læs også Sådan bliver fremtidens arbejdspladser

Som sagt “watch out”: Der er et paradigmeskifte på vej, og jeg tror der er rigtig god grund til at lytte grundigt på vandrørene for at sikre sig, at ens ejendomme rammer skarpt fremadrettet. Det bliver sværere end det har været før, for det er ikke kun pris og mursten, der fremover kommer til at være de afgørende parametre, hverken når det gælder boligen eller arbejdspladsen.

Rigtig god weekend!