Foto: C.F. Møller Architects

Nordea får 8.500 kvm kontor i nyt NCC-projekt

Nordea har indgået en aftale med NCC om udlejning af 8.500 kvm kontor i bygningen på Frederiks Plads i Aarhus. Frederiks Plads Company House II omfatter cirka 15.000 kvm kontorareal svarende til cirka 825 arbejdspladser. Projektet er tegnet af C.F. Møller Arkitekter og udviklet efter NCC’s Company House-koncept, som blandt andet betyder et sundt indeklima og lavt energiforbrug samt en række fællesfaciliteter som fx kantine og mødecenter.

– Vi har udviklet Frederiks Plads siden 2012 og igangsætter nu sidste fase af erhvervsdelen af området. Der er dermed opført 35.000 kvm ud af de samlede 55.000 kvm, som udgør Frederiks Plads, siger Ole Faurby, adm. direktør for NCC Property Development Danmark.

– Med en lejer som Nordea bliver Frederiks Plads et endnu mere attraktivt kontorområde, som bidrager positivt til den fortsatte udvikling af Aarhus bymidte, siger han.

Frederiks Plads Company House II udvikles og gennemføres i forretningsområdet NCC Property Development. Byggestart vil være i tredje kvartal 2019. Med udlejningen til Nordea er udlejningsgraden cirka 57 procent beregnet ud fra ejendommens samlede kontorareal. Entreprisen udføres af NCC Building Nordics og ordreregistreres i første kvartal 2019.

Ejendommen miljøcertificeres efter det internationale DGNB-system, og målet er en guldkarakter. NCC har som mål at minimere miljøpåvirkningen og skabe værdi for både kunder og samfundet med miljøcertificerede bygninger, attraktive arbejdspladser og inkluderende bymiljøer.

Læs også: RED udlejer 3.000 kvm til international koncern (+)

Læs også: Aarsleff skal bygge Danmarks højeste bygning til 1,2 milliarder kr.

Læs også: Selskab bag kontorfællesskaber rejser 30 millioner kr. og udvider





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder