tirsdag 05. februar 2019 13:33
Nrep forfremmer to til nye chefstillinger
Nrep har de seneste år oplevet en markant vækst, hvilket har ført til flere strategiske ændringer i selskabets ledelse. Som led i ændringerne er partner Rune Højby Kock trådt ind i den øverste ledelse som transaktionschef for Norden, mens Toke Clausen er udnævnt til investeringschef med ansvar for Danmark.
– Den nye organisation har til formål at sikre klarhed i forhold til struktur, roller og ansvarsområder i den hurtigtvoksende investeringsorganisation samt bevare Nreps særlige iværksætterånd og virksomhedskultur. Rune Højby Kock og Toke Clausen har været en del af Nrep i henholdsvis otte og fire år og er ideelle kandidater til at lede Nreps investeringsorganisation videre, begrunder det nordiske ejendomsinvesteringsselskab.
Rune Højby Kock, som startede i den nye rolle sidste år, tager nu ansvar for selskabets investeringer på nordisk plan. I rollen er der blandt andet fokus på strømlining af organisationen, øget samarbejde på tværs af regionen og sikring af en udviklingsorganisation og et asset management-team. Ligeledes vil eksekvering af Nreps ambitioner inden for bæredygtighed og upcycling være et ”væsentligt element” i Rune Højby Kocks mål for den nye nordiske investeringsgruppe.
Læs også Nrep køber Westmarket-ejendom og konverterer til hotel
Læs også Nrep efter køb af Westmarket: Vi har været i dialog med sælger siden foråret (+)
Rune Højby Kock glæder sig over, at Toke Clausen har accepteret at tage ansvar for det danske investeringsteam.
– Jeg er meget taknemmelig for, at Toke Clausen har takket ja til rollen som Head of Investments for Danmark. I løbet af sine fire år hos Nrep har Toke taget et betydeligt ansvar for udviklingen af vores nye investeringsstrategier, og han har spillet en nøglerolle i flere af vores væsentligste satsninger i Danmark. Jeg er overbevist om, at Toke sammen med vores andre erfarne profiler, vil udgøre en ny stærk dansk investeringsgruppe.
Nrep ønsker at udvide investeringsteamet, herunder blandt andet til projektudviklingsorganisationen, som forventes oprustet i den kommende tid.
Nrep landede i 2017 et overskud på 36 millioner kr. mod et overskud på 44 millioner i 2016.
Læs mere i Nrep-overskud falder til 36 millioner kr. (+)
Nrep har en ejendomsportefølje på cirka 4 milliarder euro – cirka 30 milliarder kr. – og beskæftiger over 140 på tværs af sine hovedkontorer i København, Stockholm, Helsinki og Oslo.
Læs også Nrep får ny adm. direktør efter Mikkel Bülow-Lehnsby
Læs også Heimstaden køber otte boligejendomme for 1,1 milliard kr. af Nrep
Læs også Nrep efter milliardsalg: Vi har brugt mange kræfter (+)
Læs mange flere navnenyheder her