Adm. direktør og partner Erik Andresen, Nordicals-kæden. Foto: Nordicals

Nybolig Erhvervs nye navn og vækststrategi omsider på plads

Nordicals er det nye navn for Nybolig Erhverv.

Navneskiftet markerer en ny vækststrategi for erhvervsmæglerkæden, som med sin Capital Markets-afdeling styrker rådgivningen over for de største investorer herhjemme og i udlandet.

Erik Andresen fortsætter som adm. direktør for organisationen, som får mere samlet styrke. Samtidig med navneskiftet opjusterer Nordicals sin Capital Markets-afdeling, som retter sig mod udenlandske investorer, professionelle ejendomsaktører som pensionsselskaber og fonde samt større private investorer.

– Vi styrker kompetencerne og ydelserne i Nordicals for at imødekomme erhvervsejendomsmarkedets voksende efterspørgsel efter specialistviden og stærke netværk. Vi fortsætter med at rådgive erhvervslivet og skabe rammerne for deres vækst, og samtidig udvider vi på investering- og rådgivningsområdet, siger Erik Andresen.

Nordicals har et internationalt netværk gennem samarbejdet med Savills, der er en af verdens største erhvervsejendomsrådgivere.

– Vi vil udvikle vores internationale samarbejde yderligere, tænke fremad og udad og identificere internationale muligheder. De opgaver vil vi i endnu højere grad kunne styrke med en storkundeafdeling og specialister i de største byer. Generelt vil vi tydeliggøre vores kompetencer som en samlet erhvervsejendomsrådgiver, siger Erik Andresen.

I maj 2017 annoncerede Erik Andresen sammen med Claus Hommelhoff og Lars-Erik Larsen køb af Nybolig Erhverv-kæden med franchise til 24 forretninger landet over. Dermed har Nybolig Erhvervs nye navn og vækststrategi været knap to år undervejs.

Læs mere i Claus Hommelhoff, Lars-Erik Larsen og Erik Andresen køber Nybolig Erhverv

Organisk vækst og opkøb
Erik Andresen lægger ikke skjul på, at målet er at udvide Nordicals over hele Danmark:

– Vi har et stærkt fokus på at konsolidere os og styrke vores markedsposition yderligere gennem organisk vækst og opkøb. Vi er i dag markedsledende inden for en lang række områder og segmenter, og vi går efter at være den foretrukne erhvervsejendomsrådgiver, som skaber værdi med både indsigt og udsyn.

Et af Nordicals’ mål er at blive den stærkeste erhvervsmægler på de digitale platforme, og som et led i den strategi har rådgivningshuset allerede etableret flere analyse- og marketingcentre.

Læs også Direktør for Nybolig Erhverv stopper efter syv måneder – Erik Andresen tager over

Færre vil eje mere
Det nye Nordicals udvider også på andre områder. Markedstendensen er eksempelvis, at stadig færre investorer ejer stadig større enheder, og det medfører stigende efterspørgsel efter ejendomsservices og proptech-ydelser. Tendensen gælder ikke blot for porteføljer inden for kontor- og boligudlejningsejendomme, men også faciliteter til produktion, lager- og logistik, butikskæder og hoteller.

– De enkelte ejendomsporteføljer bliver større, og vi kommer fremover til at udvikle en række services relateret til erhvervsejendomme, siger Erik Andresen.

Om baggrunden for navnet Nordicals forklarer Erik Andresen:

– Navnet Nordicals står for Nordic, Analytical og Glocal. Det betyder i praksis, at Norden er vores fundament, hvor vi skaber resultater i et højtudviklet marked. Samtidig er vi analytiske, systematiske og valide i alle henseender. Endelig rådgiver vi på engang på globalt og lokalt niveau, hvor vi tænker fremad og udad, identificerer internationale muligheder, fremtidssikrer investeringer og vurderer udviklingerne.

Læs også Nybolig Erhverv-mæglere ser positivt på nye ejere

Læs også Ny chef i Nybolig Erhverv kommer fra Colliers

Læs også Nybolig Erhverv-mægler sælger forretning

Læs også John Lindgaard forlader mæglerbranchen efter 25 år (+)

Læs også Køb af Home Erhverv-kæden vakte mest opsigt i december





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder