Koncernchef Jens-Peter Saul, Rambøll, og adm. direktør Jim Fox, OBG, til højre. Foto: Rambøll

Rambøll køber amerikansk virksomhed med 900 ansatte

Konsolideringen fortsætter.

Således oplyser Rambøll, at virksomheden har opkøbt OBG, som er en amerikansk rådgivende ingeniørvirksomhed. Opkøbet er et led i Rambølls strategi om at vokse i USA og styrke sin portefølje inden for vand, energi og miljø. Med købet bliver Rambøll en multidisciplinær rådgivningsvirksomhed i USA.

– Vi er meget glade for at byde OBG’s 900 eksperter velkommen i Rambøll. Vi har haft en strategisk ambition om at vokse i Nordamerika, siden vi for alvor trådte ind på det amerikanske marked med det succesfulde opkøb af Environ i 2014, siger koncernchef Jens-Peter Saul, Rambøll.

– Sammen med OBG kan vi bygge videre på den platform, som vi har skabt i USA. Ved at kombinere vores nuværende konsulent- og analytisk orienterede forretning i USA med OBG’ stærke kompetencer inden for selve projektgennemførelsen, bliver vi i stand til at levere en integreret, sammenhængende løsning til vores kunder fra front-end konsulentrådgivningen til back-end eksekveringen, forklarer Jens-Peter Saul videre.

OBG-topchef: Fantastisk mulighed
OBG’s adm. direktør, Jim Fox, ser en ”fantastisk” mulighed ved at blive opkøbt:

– Vi kommer til at samle thought leadership i verdensklassen fra begge virksomheder, og sammen vil vi have et endnu stærkere afsæt for at løse de udfordringer, som forårsages af globale megatrends som urbanisering, klimaforandringer og ressourceknaphed.

91 procent af OBG’s aktionærer stemte for et salg af den amerikanske virksomhed, som siden 1945 har leveret integrerede, rådgivende ingeniørløsninger inden for vand, energi, miljø og advanced manufacturing.

Opkøbet medfører, at Rambøll nu har 2.000 medarbejdere i USA og 15.000 globalt. På købstidspunktet udgør den samlede omsætning i Rambøll og OBG 12,7 milliarder kr.

Parterne oplyser ikke transaktionsprisen.

Læs også Rambøll køber selskab for at øge fokus på bæredygtigt byggeri

Læs også Cowi køber Arkitema

Læs også Ugen i Ejendom: Farvel til Danmarks største arkitektfirma





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder