Adm. direktør Ib Enevoldsen, Rambøll Danmark. Foto: Rambøll

Rambøll køber selskab for at øge fokus på bæredygtigt byggeri

Konsolideringen i branchen fortsætter, efter Cowi 29. november annoncerede opkøb af Arkitema Architects.

Denne gang er det Rambøll, der offentliggør køb af Art Andersen, der er specialiseret i design af afskærmnings- og facadeløsninger. Ifølge Rambøll skyldes opkøbet markedets stigende efterspørgsel på komponenter til bæredygtigt byggeri.

Med opkøbet af Art Andersen tilføres Rambøll flere kompetencer inden for udvikling og fremstilling af dynamisk afskærmning på bygningsfacader. Det gælder både i forhold til styring af lysindfald, indkig, støjdæmpning og energieffektivitet.

– Vores kunder efterspørger i stigende grad løsninger, der bidrager til bæredygtigt byggeri, som både kan honorere krav til energieffektivitet og samtidig tilbyde et rart indeklima, hvor dagslys inviteres ind, mens uønsket støj holdes ude. Med opkøbet af Art Andersen vil Rambøll kunne levere endnu stærkere facadeløsninger, der både imødekommer funktionalitet og samtidig løfter bygningens kvalitet og arkitektoniske udtryk, siger adm. direktør for Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen.

Art Andersen arbejder internationalt som sparringspartner for arkitekter, ingeniører og bygherrer med udvikling og fremstilling af avanceret bygningsrelateret design med særlige krav til æstetik og egenskaber, for eksempel bevægelige, dynamiske afskærmninger i bygninger og rum – både ude og inde.

Rambøll oplyser ikke transaktionsprisen for købet af Art Andersen.

Læs også Cowi køber Arkitema

Læs også Ugen i Ejendom: Farvel til Danmarks største arkitektfirma





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder