Anders Heine Jensen. Foto: MTH Group

MTH Group-direktør: Helt utilfredsstillende

Anders Heine Jensen har fået en særdeles hård start efter 1. november at være tiltrådt som adm. koncerndirektør for MTH Group.

Som Estate Media har skrevet, er entreprenørkoncernens problemer så omfattende, at koncernen netop igen har skruet ned for forventningerne til resultat af primær drift. Denne gang med 150 millioner kr., så MTH Group nu forventer et driftsunderskud på 550 millioner kr. for 2018-regnskabet.

Læs mere i Ny nedjustering: MTH Group forventer underskud på 550 millioner kr.

– Et forventet driftsunderskud på over en halv milliard kr. er helt utilfredsstillende og viser tydeligt, at vi er udfordret. Vi arbejder på højtryk med at tilpasse MT Højgaard og koncernen. Vi skal vælge projekter med omhu, så vi reducerer risikoen og kommer de store nedskrivninger til livs. Det kræver en ny måde at arbejde og organisere os på, siger den nytiltrådte koncerndirektør.

Ifølge Anders Heine Jensen gælder det om at ”finde ind til den sunde kerne” i MT Højgaard og i koncernen:

– Vi skal fokusere på de segmenter, hvor vi har fornuftige dækningsgrader, og hvor vi kan udnytte vores viden og kompetencer til at levere kvalitetsprojekter til vores kunder – til tiden. Den sunde kerne skal styrkes, og aktiviteter uden for kernen vil blive afhændet eller afviklet.

Årets omsætning i MTH Group forventes uændret at blive omkring 6,8 milliarder kr., primært baseret på den nuværende ordrebeholdning.

MTH Group består af MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth.

Læs også Uventet MgO-afgørelse: MTH Group nedjusterer forventninger til et underskud på 400 millioner kr.

Læs også Bestyrelsesformand er ny adm. koncerndirektør i MTH Group

Læs også Torben Biilmann stopper i MTH Group med øjeblikkelig virkning

Læs mange flere regnskabshistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder