Boligprojektet ”Slotsengen” - cirka i midten af Illustrationen - ved Slotssøen i Hillerød. Illustration: Claus Bjarrum

Dades køber 100 nye lejeboliger i Hillerød

Dades investerer i endnu et boligprojekt i Hillerød. Over de kommende 2 år opføres cirka 100 boliger tæt på Frederiksborg Slot og Slotssøen.

Dades overtager ejendommene med navnet ”Slotsengen” – mellem Slotsgade og Munkeengen – som et nøglefærdigt projekt fra sælgerne Adapter og G.V.L. Holding. Det sker i begyndelsen af 2020.

Det samlede boligareal er på cirka 8.000 kvm, oplyser Dades til Estate Media, mens ejendomsinvesteringsselskabet omvendt ikke ønsker at afsløre købsprisen.

Boligprojektet består af ni huse i 3-5 etager med cirka 100 lejeboliger på mellem 65 og 120 kvm med 65 parkeringspladser. Boligerne er tegnet af arkitekt Claus Bjarrum og videreudviklet med projektforslag af Arkitema Architects.

– Slotsengen bliver et flot og varieret byggeri, der vil fremstå som en integreret del af det gamle Hillerød, siger adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, Dades.

For få dage siden offentliggjorde Dades, at selskabet vil udvide butikscentret Farum Bytorv med 4.900 kvm butikker og 125 boliger.

Læs mere i Dades vil udvide Farum Bytorv med 4.900 kvm butikker og 125 boliger

Dades kom ud af regnskabsåret 2017/2018 med et overskud på 1.324 millioner kr. Det er det bedste årsresultat i selskabets 81-årige historie og væsentligt over, hvad bestyrelsen og ledelsen forventede i 2016/2017-regnskabet, hvor de forudså et overskud på 480-500 millioner kr. for 2017/2018.

Læs mere i Dades lander rekordoverskud på over 1,3 milliard kr. (+)

Læs også Svenskere køber 438 boliger nær Amager Strandpark – af svenskere

Læs også Nrep efter køb af Westmarket: Vi har været i dialog med sælger siden foråret (+)

Læs også Nrep køber Westmarket-ejendom og konverterer til hotel

Læs også AP Pension sælger sin andel af Randers Storcenter for trecifret millionbeløb

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder