tirsdag 16. oktober 2018 10:32
NCC nedskriver for 1,1 milliard kr.
NCC står over for enorme udfordringer.
Det viser dugfrisk regnskab for 3. kvartal, som viser, at den svenske entreprenørkoncern kommer ud af perioden juli-september 2018 med et negativt driftsresultat på 1.108 millioner svenske kr. – svarende til 798 millioner danske kr.
Til sammenligning kom koncernen ud af samme kvartal i 2017 med et overskud på 364 millioner svenske kr.
Det faldende driftsresultat er opnået, selvom nettoomsætningen er steget 9,1 procent til 14.269 millioner svenske kr. fra 13.075 millioner svenske kr.
Det store kvartalsunderskud kommer efter en værdiregulering, som blev vedtaget på et bestyrelsesmøde mandag forud for selskabets kapitalmarkedsdag i dag, tirsdag, hvor kvartalsregnskabet fremlægges.
Igangværende tvister, hensættelser til forbedringer og garantier samt nedjusteringer af udviklingsejendomme – for i alt 1,565 milliard svenske kr. eller cirka 1,127 milliard danske kr. – belaster det foreløbige resultat, der som nævnt lander på minus 798 millioner danske kr. Dermed er NCC’ forventede overskud endt med et solidt underskud for 3. kvartal.
Læs også MTH Group nedjusterer forventninger til et underskud på 400 millioner kr.
Norge og Building Nordics udfordrer
– I dag præsenterer NCC en ny vej fremad. Vi sænker risikoniveauet i forbindelse med koncernens projektportefølje og balance, vi stopper visse urentable aktiviteter og fokuserer på NCC’ sunde kerneforretninger, som findes i alle forretningsområder og lande, siger adm. direktør Tomas Carlsson, NCC.
Han tror på, at han med sit nye ledelsesteam på plads, en konsekvent tilgang til risikostyring i projekter og omfattende foranstaltninger til forbedring af rentabiliteten for at vende ikke-præsterende områder kan skabe en platform, hvor NCC ”kan skabe en stærk fremtid”.
NCC er i gang med at udarbejde en turnaround-plan for anlægsarbejder i Norge og for forretningsområdet Building Nordics.
De foranstaltninger, der nu er truffet, vil sandsynligvis medføre yderligere omstruktureringsomkostninger på cirka 200 millioner svenske kr., vurderer Tomas Carlsson.
Læs også NCC opsplitter sit største forretningsområde – og får ansvarlig dansker
Læs også Hoffmann topper listen over største hoved- og totalentreprenører (+)
Læs også NCC skal bygge liebhaverlejligheder for 373 millioner kr. for Danica
Læs også Ejendomsmægler bliver ny kundechef i NCC
Læs også NCC skal bygge 10.000 kvm råhus i projekt til 178 millioner kr.
NCC-regnskaber
Læs mange flere regnskabshistorier her